Fortsæt til indhold

Fjernvarme-uro i gaderne: Lastbiler skal kortlægge undergrunden

Fra 2025 skal Aarhus have geotermisk fjernvarme. I næste uge gennemføres seismiske undersøgelser af undergrunden i Aarhus med hjælp fra fire speciallastbiler. Ruten er 25 kilometer, og formålet er at finde ud af, hvordan vi bedst udnytter geotermiens potentiale.

Samfund
ksa

Dybt i undergrunden findes varmt vand, der kan pumpes op til jordoverfladen og bruges til at varme vandet i fjernvarmenettet. Energikilden hedder geotermi og er vedvarende som sol og vind – til gengæld er den til stede nat og dag året rundt uanset vejret. For at finde ud af hvordan vi bedst borer efter det geotermiske vand, skal undergrunden kortlægges.

Det sker blandt andet ved at gennemføre såkaldte seismiske undersøgelser med hjælp fra fire speciallastbiler. Undersøgelserne gennemføres af geotermivirksomheden Innargi, og de starter i næste uge fra 1. maj.

»Geotermi er i bund og grund for varme, hvad vind er for el: En vedvarende kilde til grøn energi. Hvis vi skal være sikre på at udnytte geotermiens potentiale bedst muligt i Aarhus, så skal vi kende undergrunden, og det er derfor, vi gennemfører den her kortlægning. Den kommer blandt andet til at give os vigtig viden om sammensætningen i undergrunden, og om hvor dybt vandet ligger. Det har stor betydning, når vores geologer og ingeniører skal vurdere, hvordan vi bedst laver de geotermiske boringer,« siger Samir Abboud, der er administrerende direktør i Innargi, i en pressemeddelelse.

Det er forsyningsselskabet Kredsløb og Innargi, som samarbejder om at etablere geotermisk fjernvarme i Aarhus.

Sådan foregår kortlægningen af undergrunden i Aarhus

Kortlægningen af undergrunden i Aarhus starter om aftenen den 1. maj og er færdig senest den 10. maj. Den foregår ved, at fire speciallastbiler sender vibrationer ned i undergrunden langs en nøje planlagt rute.

Undersøgelserne gennemføres af geotermivirksomheden Innargi, og de starter i næste uge fra 1. maj. Pressefoto

Vibrationerne bliver registreret af såkaldte geofoner, som står langs vejkanten. De er en slags mikrofoner på størrelse med en mobiltelefon. Ruten er 25 kilometer. Rute 1 går fra Færgevej og Østhavnsvej på havnen mod vest ad Marselis Boulevard og Skanderborgvej. Rute 2 går fra Oddervej i syd via Strandvejen, Spanien, Dynkarken, Havnegade, Skolebakken, Kystvejen, Nørreport, Nørrebrogade, Randersvej til Søftenvej i nord.

Personer, der bor på den planlagte rute, vil opleve, at de fire, hvide speciallastbiler kører forbi deres hjem mellem klokken 22 og klokken 6. Kortlægningen foregår om natten for at genere trafikken mindst muligt. Der vil være trafikforanstaltninger cirka 100 meter foran og lige bagved lastbilerne. Som beboer vil man kunne høre lastbilerne køre forbi og muligvis mærke nogle vibrationer, fra cirka 10 minutter før lastbilerne passerer ens hjem og til 10 minutter efter, at lastbilerne er passeret. Vibrationerne varer 20 sekunder ad gangen. Har man et glas vand stående på bordet, svarer det til, at man vil kunne se krusninger på vandets overflade. Vibrationerne er ikke farlige for hverken mennesker eller bygninger.

Skal bidrage til målet om CO2-neutralitet

Det geotermiske fjernvarmeanlæg i Aarhus bliver EU’s største, når det er færdigt i 2030. Anlægget kommer til at bestå af i alt syv faciliteter, som til sammen kan dække 20 procent af byens fjernvarmebehov. Det svarer til 36.000 husstandes varmeforbrug. På den måde er geotermi vigtigt for Aarhus’ mål om CO2-neutralitet i 2030 og for Kredsløbs ambition om at udfase brugen af træpiller fra 2030.

»Jeg er glad for, at planen skrider frem som forventet, og at vi nu kommer et vigtigt skridt nærmere i etableringsarbejdet. Det bliver spændende at følge og blive klogere på det geotermiske potentiale og i det hele taget at få et indblik i undergrunden, som man ikke har haft før,« fortæller Bjarne Munk Jensen, der er administrerende direktør i Kredsløb.