1. maj-vejret: Sådan bliver det
Du kommer ikke til at smelte i solen - til gengæld forbliver du tør.
1. maj er traditionelt dagen, hvor de røde faner bliver luftet - uanset vejret.
Er du i den situation, du skal mødes med andre til taler og samvær, så kan du i år gøre det i tørvejr.
DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, skriver på sin hjemmeside, at dagen begynder med lidt eller nogen sol i det Østjyske.
Solen vil efterhånden gemme sig bag skyerne, og efterhånden som dagen skrider frem, kommer regnen - dog kun i mindre mængder.
Temperaturerne holder sig mellem 9 og 15 grader - og vinden bliver let til frisk fra sydvest.
I aften og i nat vil der stadig være skyet med spredt regn, men efterhånden kommer opklaring fra nordvest.
Natten bliver kold - og holder sig mellem 2 og 7 grader, men lokalt helt ned til frysepunktet.
Let til frisk vind fra sydvest.
Tirsdag bliver en tør dag med lidt køligere temperaturer, nemlig mellem 7 og 12 grader.
På trods af en nat med klart vejr holder frosten sig væk.