Fortsæt til indhold

Kirsten Lehfeldt erstatter kvæstet Bodil Jørgensen

Samfund
Jacob Nielsen

Det bliver skuespilleren Kirsten Lehfeldt, der erstatter Bodil Jørgensen i rollen som fru Sejersen i familiefilmen ”Far til fires vilde ferie”, som netop nu er under optagelse ved Vadehavet.
ASA Film har været nødsaget til af finde en afløser for Bodil Jørgensen, efter skuespilleren i onsdags kom til skade under optagelserne, da en traktor væltede og ramte den folkekære skuespiller, med alvorlige skader til følge.
”Det hele er meget ulykkeligt og forfærdeligt, og alle de tilstedeværende var naturligvis chokerede og har fået krisehjælp. Vi ønsker alle Bodil rigtig, rigtig god bedring, hun er i vores tanker, og vi vil komme til at savne hende på optagelserne. Vi er alle meget berørte. Samtidig er vi glade for, at Bodils erstatning er fundet i Kirsten Lehfeldt – og dermed kan vi fortsætte optagelserne på ”Far til fires vilde ferie”.”
Der er forventet premiere til efteråret 2015.