Fortsæt til indhold

Tilbagegang for både Syddjurs og Norddjurs

Norddjurs indtager 54. pladsen, mens Syddjurs rykker ned som nummer 88

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Virksomhederne på Djursland er blevet mindre tilfredse.

Det viser Dansk Industris netop offentliggjorte landsdækkende undersøgelse Lokalt Erhvervsklima 2014.
Her ligger Norddjurs nummer 54, en tilbagegang på 11 pladser, mens Syddjurs er helt nede som nummer 88, en tilbagegang på 4 pladser.
Uldjyderne, Ikast-Brande og Herning, kører igen med klatten som nummer 1 og 2.

11 kategorier

Hver af de 96 deltagende kommuner er blevet bedømt af en række lokale virksomheder på følgende parametre:

  1. Overordnet vurdering af erhvervsvenlighed
  2. Kommunale rammevilkår
  3. Infrastruktur og transport
  4. Arbejdskraft
  5. ArbejdskraftArbejdskraftKommunens gennemsnitlige placering på indikatorer om arbejdskraft. Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for adgangen til kvalificeret arbejdskraft i kommunen samt det lokale jobcenters service over for virksomhederne. Dygtige medarbejdere er afgørende for virksomheders muligheder for at overleve og vokse. En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne.ArbejdskraftInfrastruktur og transportKommunens gennemsnitlige placering på indikatorer om infrastruktur og transport: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for vejnettet i kommunen samt kvaliteten af den lokale kollektive trafik. Det er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne, at de kan få varer, kunder og medarbejdere til og fra virksomheden. En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne.Kommunal sagsbehandling
  6. Skatter, afgifter og gebyrer
  7. Fysisk planlægning
  8. Brug af private leverandører
  9. Kommunens image
  10. Kommunens velfærdsservice
  11. Information og dialog med kommunen

Norddjurs Kommune oplever tilbagegang i 9 af de 11 kategorier. Norddjurs er stærkest i kategorien Skatter, afgifter og gebyrer, hvor kommunen ligger placeret som nummer 9.
Norddjurs er svagest i kategorien Infrastruktur og transport som nummer 92.
Syddjurs har fremgang i fem kategorier, tilbagegang i seks.
Kommunen er svagest i kategorien Overordnet vurdering af erhvervsvenlighed som nummer 88.
Stærkest er i Syddjurs i kategorien Skatter, afgifter og gebyrer som nummer 36.

FACTS OM LE 2014:

  • DI's undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2014, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er femte år i træk, at DI laver undersøgelsen.
  • 6.777 virksomheder inden for Dansk Industris brancher, bl.a. produktion, transport, fødevarer, engroshandel og service har svaret på undersøgelsen i 2014. De har blandt andet vurderet kommunernes overordnede erhvervsvenlighed og helt specifikke erhvervsvilkår som f.eks. skattetryk, kommunal sagsbehandling, adgang til arbejdskraft, infrastruktur og kommunernes image m.v.
  • Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.
  • 96 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. To mindre kommuner, Læsø og Fanø, deltager ikke.