Caroline: "Jeg troede, at ADHD-piller var trylledrik"
23-årige Caroline Lilja har skrevet en bog om hendes turbulente liv med ADHD
"Dengang jeg var 17 år gammel, og der ikke var andet end en fesen folder at læse i, ville jeg have elsket en bog, jeg kunne spejle mig i".
Sådan siger 23-årige Caroline Lilja fra Hellerup, som netop er udkommet med bogen "Forklædt som normal – en opvækst med ADHD".
Igennem hele sin opvækst følte Caroline sig anderledes og utilstrækkelig. Hendes liv var et stort kaos med mangel på struktur og fyldt med problemer, som hun ikke selv vidste hvorfor opstod. Først som 17-årig fik hun sin diagnose.
I starten var hun lettet, men hun fandt hurtigt ud af, at ADHD-pillerne ikke alene ville ændre hendes liv. Hun skulle selv yde et stort arbejde.
"Første gang jeg var hos min psykiater, troede jeg, at pillerne ville virke som trylledrik, og mit liv ville blive som alle de andres. Men sådan gik det ikke. Pillerne gav kun 50% - resten af vejen skal man selv gå, og det kan være rigtig hårdt og svært," siger Caroline.
Lokalavisen.dk har mødt den unge forfatter til en snak om hendes bog, livet med ADHD og nogle af de fordomme, hun tit møder.
Se tv-indslag med hende til højre i denne artikel.