Fortsæt til indhold

Fængselspræst blandt livstidsfanger

Hør Jesper Dupont Birkler fortælle om en hverdag som præst i Statsfængslet Østjylland onsdag eftermiddag på Ringparken i Ryomgård

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Statsfængslet Østjylland er det første nye topmoderne og nybyggede lukkede fængsel i Danmark i 30 år, siden indvielsen af Ringe Statsfængsel i 1976. Fængslet erstattede det 150 år gamle og nedslidte Horsens Statsfængsel og blev indviet 2. oktober 2006 af daværende justitsminister Lene Espersen.
Her arbejder Jesper Dupont Birkler til daglig som fængselspræst og er sammen med mennesker, som har begået de alvorligste forbrydelser, og som afsoner fængselsstraffe fra nogle få måneder til forvaring og livstid.
Livet bag murene, om det kirkelige arbejde, om skyld og straf, om håb og længsel og en barsk hverdag i fængslet fortæller han om onsdag 17. september på Ringparken i Ryomgård.
Det lokale menighedsråd har i samarbejde med Brugerrådet på Ringparken arrangeret eftermiddagen som også byder på kaffe og kage og levner plads til spørgsmål til dagens foredragsholder.
Arrangementet begynder klokken 13.30.