Fortsæt til indhold

Designertyve slog til på Mols

Møbler af kendte designere blev stjålet ved indbrud i Vrinners

Samfund
Af Martin Schultz

En rude i en terrassedør blev knust, da ukendte gerningsmænd under et dagindbrud på Skovgårdevej i Vrinners stjal designermøbler fra en privat beboelse.
Indbruddet er sket torsdag mellem kl. 07.30 og kl. 14.45.
Tyven eller tyvene er kommet ind gennem en terrassedør og har fra stedet stjålet en Apple computer af mærket iMac 27”, en lænestol i brunt læder af Poul Kjærholm, Montana reoler, en sort standerlampe af Arne Jacobsen, og en gyngestol af designerne Charles og Ray Eames.