Fortsæt til indhold

Har nogen set min datters skole-Ipad?

Lilli-Ann Heckscher datter Sarah har tirsdag mistet sin taske indeholdende en skole-Ipad i toget

Samfund
Jacob Nielsen

Lokalavisen.dk har tirsdag eftermiddag haft en mor til en ulykkelig 12-årig pige i telefonen. Sammen har de besøgt samtlige togstationer på den Nordsjællandske Lokalbane, for at lede efter 12-årige Sarahs taske, som blandt andet indeholder en Ipad, der er lånt af skolen.
"Vi har fået gennemset det tog, hun kørte med af togpersonalet, og selv har vi gennemtrævlet alle stationerne uden held. Derfor håber vi, at nogen har set tasken og vil henvende sig til os, da min datter er helt ulykkelig," siger moren, Lilli-Ann Heckscher.
Hun fortæller, at datteren Sarah, som går på Bjørnehøjskolen i Helsinge, steg på toget i Helsinge klokken 14:08. Fem minutter senere steg hun af toget i Ørby, og hun har altså efterladt tasken i toget. Tasken er en army-grøn skuldertaske. I den ligger en nøgle, en pærer og en juice samt en Ipad, hvorpå der står Sarah 7.C.
Hvis man har set tasken, må man meget gerne kontakte Lilli-Ann Heckscher på telefon 22800520.