Skoleelever hjælper anbragte børn
Ny landsdækkende kampagne skal gøre opmærksom på de 15.000 børn, som er anbragt uden for hjemmet i Danmark
"Jeg blev lidt overrasket over, at der hver dag er syv nye børn, som bliver anbragt uden for hjemmet her i Danmark." Sådan siger Victoria fra 8.i på Nørre Fælled Skole på Østerbro i København. Sammen med klassekammeraterne er hun nu med i Børnehjælpsdagens nye kampagne "Ungdomsværn", der skal sætte fokus på og indsamle penge til anbragte børn i Danmark.
I alt 25 klasser fordelt på 15 skoler landet over er involveret de kommende uger. Udover at hjælpe de anbragte børn, er klasserne med i konkurrencen om en præmie på 10.000 kroner. Den gives til den klasse som kan arrangere den bedste event, og som er bedst til at sætte fokus på emnet.
Se tv-indslag om Ungdomsværn-kampagnen: KLIK HER
Læs mere om hvilke skoler der deltager: KLIK HER