Helle fik flyvende port i hovedet for 24 år siden

Til fredagens 'Frivillig Fredag' bag Super Best i Rønde vil Helle Vibeke Pedersen, 54, være aktiv deltager. Det samme gælder, når Syddjurs Kommune, Handicaprådet og DH-Syddjurs (Danske Handicaporganisationer) i forening arrangerer messe om velfærdsteknologi og hjælpemidler i Rønde Idrætscenter torsdag 2. oktober i Rønde.
Hun er med i Frivillighedsrådet i Syddjurs, som handicappedes repræsentant med sin egen historie.

En vildfaren port

Helle Vibeke Pedersen, der bor på en gård lidt udenfor Kolind sammen med sin mand Otto, er lam fra skulderen og ned til tæerne, og er af indlysende årsager fast naglet til en kørestol fra morgen til aften.
Hendes handicap er ikke medfødt, men kom til hende for 24 år siden, da den ambitiøse kvinde var på vej til arbejde i banken tæt ved Domkirken på Store Torv i Aarhus
"Det blæste en pelikan, det var rigtigt stormvejr, så det var svært at holde sig gående på fortovet," husker hun.
En port rev sig løs og ramte hende lige pladask i hovedet.
"Jeg kan fortsat erindre de 30 sekunder, der fulgte. Den var helt gal, kunne jeg tydeligt mærke. Du kan nu vælge at kæmpe, eller også dør du, lød det inde i mit hoved."
"Et postbud kom ilende til for at hjælpe, og jeg havde åndsnærværelse nok til at bede ham ringe efter en ambulance og kontakte banken for at fortælle, at jeg ikke kom på arbejde."
På hospitalet kunne lægerne hurtigt konstatere, at mødet med porten havde knækket fjerde nakkehvirvel hos Helle Vibeke Pedersen.

Kom tilbage

Exit til velkendte hverdage og særdage med rejser i alverdens lande, som Helle Vibeke Pedersen med stor glæde havde elsket indtil da.
Den jættestærke kvinde formåede i samarbejde med sin husbond at komme tilbage til livet ved at kæmpe sammen og overvinde alle store bump, fysiske som mentale. Det lyder lettere sagt end gjort, men man tror Helle Vibeke Pedersen, når hun strengt kigger på en og beder om, at det her ikke skal være "den sædvanlige krøblingehistorie om en handicappets liv".
"Jeg lever et aldeles rigt liv og er på ingen måde bitter over, at det tog en helt uventet drejning, fordi jeg var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt."
"Godt nok er jeg mobil på en anden måde end andre mennesker, men jeg har en hverdag som alle andre med mand, familie og gode venner og elsker at engagere mig i diverse fora, hvor jeg føler, at jeg kan være med til at fremme handicappedes sag," siger hun.
"Ingen skal have ondt af mig, og jeg hader at blive ynket," lyder det fra den bramfrie kvinde, der godt nok ikke kan tale så højt, men så desto mere med vægt.
Hun er en ægte fylder og ikke en negativ tømmer.