Fortsæt til indhold

Ikke kun for DI-medlemmer

Dansk Industris omdiskuterede erhvervsklimaundersøgelse var ikke kun forbeholdt medlemmer af Dansk Industri

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Det er ikke korrekt, at Dansk Industris seneste undersøgelse af erhvervsklimaet i de danske danske kommuner kun var forbeholdt medlemsvirksomheder.
"Af de 18.213 adspurgte virksomheder er cirka 46 procent DI-medlemmer og 54 procent DI-lignende ikke-medlemmer," fortæller Claus Hermansen, regionalforeningssekretær på DI Randers-Nordjurs.
"Det er første år, vi spørger flere ikke-medlemmer, end medlemmer. Vi har et nogenlunde stabilt antal medlemmer, så vi kan kun øge andelen af svar ved at spørge flere ikke-medlemmer."
108 virksomheder i Norddjurs fik tilsendt et spørgeskema, 106 i Syddjurs, ifølge Dansk Industri.
45 virksomheder besvarede spørgsmålene i Norddjurs (svarprocent: 42) , i Syddjurs 56 (svarprocent: 53).