Fortsæt til indhold

Klassekampen er aflyst - men klassesamfundet består

Folkestyret er truet og afstanden mellem politikerne og borgere er blevet længere. Befolkningen risikerer at blive hægtet af. Det mener forfatter og journalist Lars Olsen

Samfund
Af Kasper Nissen

“Folkestyre uden folk?” Sådan stod der på storskærmen i foredragssalen på Rønde Høj- og Efterskole denne sensommeraften forleden.

Elever fra højskolen og menige folk fra oplandet havde taget plads på træstolene, og Lars Olsen var klar til at debattere det politiske system i Danmark anno 2014.

Sociale afstande truer demokratiet

“Vi har mistet fornemmelsen for de sociale afstande og forskelle, som vi har i samfundet,” lød det fra Lars Olsen.
Han forklarede, at disse afstande mellem befolkningsgrupperne i Danmark ikke er tydelige, men de illustrerer en skævhed, som vi ikke har øje for.

Den understøttes af, at højtuddannede og bedrestillede klumper sig sammen i rigmandsghettoer som eksempelvis Hellerup, Rungsted, Risskov og Skåde. Derudover er der en stigende tendens til, at højtuddannede har ægtefæller fra samme lag. Og det har demokratiske følger, at man ikke naturligt møder mennesker fra andre sociale lag.

For Lars Olsen problemstillinger, der øger afstanden mellem beslutningstagere og befolkning.
“Politikere skaber en skævhed i debatten, for de tager udgangspunkt i sig selv, når der skal træffes politiske beslutninger. Man burer sig inde bag et panser af økonomiske beregningsmodeller og embedsmandsværk,” sagde Lars Olsen og fremhævede efterlønsreformen som eksempel.

Storbyeliten overtager rorpinden

“Eliternes triumf” er titlen på en bog fra 2010, skrevet af Lars Olsen, og den er stadig aktuel iflg. forfatteren, for det giver status i sig selv at være i kontakt med det akademiske. Den politiske magt er rykket opad i samfundet, og kanalerne nedad er svækket eller måske helt knækket.
“Der er en svagere kontakt til civilsamfundet,” konstaterede Lars Olsen.
Han fortalte, at der er en skæv rekruttering til Folketinget, hvor der i dag kun sidder 14 procent som er faglærte og ufaglærte arbejdere, mens 64 procent er akademikere med en lang videregående uddannelse.

I modsætning hertil var antallet af faglærte og ufaglærte medlemmer af Folketinget i 1977 over 50 procent.

Utryghed skaber mistillid

Efter kaffen og krydderkagen fortalte Lars Olsen, at der er et markant fald i tilliden til politikerne, fordi befolkningen, iflg. undersøgelser lavet af Trygfonden, ikke oplever at de politiske beslutningerne virker.

Han pegee på dagpengereformen som eksempel på en politisk vedtagelse, der har skabt utryghed i befolkningen.

Og utryghed skaber mistillid til de politiske niveauer. Men det er ikke helt slået igennem i kommunalpolitik hvor rekrutteringen er mere bred, konkluderede Lars Olsen.
Højskolesangbogen blev sat på plads i reolerne, og tonerne af fællessangen “Er lyset for de lærte blot” klingede ud.

Folket tog jakkerne på og gik deres vej med visheden om, at Lars Olsen brændte for folkestyret og folket i særdeleshed.