Fortsæt til indhold

Politiet efterlyser pistolbevæbnet Rema-røver

Østjyllands Politi mistænker Rema-røveren fra Hornslet for at stå bag lignende røverier

Samfund
Af Martin Schultz

Fredag aften kørt før lukketid begik manden på billedet et væbnet røveri mod Rema 1000 i Dalgårdsparken i Hornslet.
Manden var bevæbnet med en pistol og truede sig til 4.000 kr. og en karton cigaretter, da han kl. 20.55 indfandt sig ved kassen i forretningen.

Har et godt signalement af manden

Politiet har billeder af manden på forretningens overvågningskamera og efterlyser derfor en mand med følgende kendetegn:
manden er dansk ca. 30 år gammel. Han er slank af bygning, ca. 190 cm høj og var iført hvid hættetrøje med hætten trukket op over hovedet.
Han bar en mørk jakke, mørke jeans med brunt bælte, der hang en smule bagpå.
Mandens underansigt var dækket af et sort stykke stof.

Tredje væbnede røveri på en uge

Det er tredje gang på mindre end en uge, at en røver med pistol slår til mod en dagligvarebutik i Østjylland. Hver gang slår han til lige inden lukketid, og signalementerne minder om hinanden, fortæller TV2 Østjylland.
” Derfor går vi også ud fra, det er den samme mand som ved de to andre røverier,” siger vagtchef ved Østjyllands Politi. Klaus Hvegholm Møller til TV2 Østjylland.
Tidligere er det gået ud over Kiwi i Skødstrup og Aldi på Skejbygårdsvej i Risskov.