Fortsæt til indhold

Det er noget svineri!

Nogen har malet reklamer for Kolding Storcenter på belægningen på Gravene. Det har gjort de lokale butikker vrede

Samfund
Af Peter Rasmussen

Der er kommet ny dekoration på gadebelægningen på Gravene i Haderslev, og det er ikke en dekoration, som vækker glæde.
Nogen har nemlig trykt reklamer for Kolding Storcenter på Haderslevs centrale plads. Blandt andet reklameres for centerets åbningstider.
"Det skal stoppes lige med det samme," lyder det fra Haderslev Butikkers koordinator, Christian Schultz, som selv spærede øjnene op en ekstra gang da han så reklametrykket:
"Hvad kan det ikke ende med, hvis vi ikke får det stoppet? Det næste bliver måske en burgerkæde, som trykker sit menukort i gågaden," siger han.
OPDATERES!