Er vores kommunalpolitikere bare dårligt betalte embedsmænd?
"Borgermødet på Kalø Højskole om Budget 2015 var nærmest som en doven sodavand, skriver Mogens Greve i sin reportage fra mødet i Adresseavisen Syddjurs.
De fleste ville nok have forventet en meget brusende sodavand – det drejer sig jo om at få den syddjurske kommunaløkonomi ud af flere års dødsspiral med årligt tilbagevendende tocifrede million-besparelser. Hvordan kan det lykkes at få en doven sodavand ud af så potente ingredienser?
Det kræver en ganske særlig opskrift, made in Syddjurs:
- Vi lader være med at afholde borgermøder, før budgetforhandlingerne går i gang i de lukkede rum på rådhuset! Vi vil ikke høre på borgernes ideer til, hvordan vi kan gøre vores lokalområder mere attraktive for nye tilflyttere og arbejdspladser og på den måde få flere penge i kassen.
- Vi lader embedsmændene om arbejdet. Før politikerne overhovedet har fået embedsmændenes budget-/spare-katalog i hånden har embedsmændene allerede fyret to specialpædagoger. Pyt, de skal jo kun støtte de svageste af vores mindste medborgere i børnehaven, og de kan jo ikke protestere. De kan forblive tabere.
- Politikerne iklæder sig de politiserende embedsmænds budgetkatalog og går slavisk frem efter det. Ingen værdipolitiske svinkeærinder. Lokalpolitikerne administrerer og prioriterer embedsmændenes budgetforslag, hvoraf nogle - som i tilfældet med specialpædagogerne - er fuldbyrdede kendsgerninger.
- Demokratiet lever i bedste velgående. Politikerne har bestemt budgettet og borgerne får det nu præsenteret som en fuldbyrdet kendsgerning på borgermødet.
Den særlige syddjurske budget-opskrift er det lukkede rums budget, hvor lokalpolitikerne agerer ud fra embedsmændenes budgetkatalog. - Ingen lytter til borgerne på forhånd eller agerer som værdipolitikere, der kæmper for flere ressourcer til svage og udsatte og for en social anstændig behandling af alle borgere i kommunen.
Så hvordan kunne borgermødet om budgettet blive andet end en doven sodavand når de, der ofres - vores mindste og svageste medborgere - ikke kan protestere?
Og hvordan kunne mødet blive andet end en doven sodavand, når de fleste af vores folkevalgte ikke opfatter sig som værdipolitikere, men snarere som embedsmandspolitikere, der ikke sætter spørgsmålstegn ved den sociale retfærdighed i ressourcernes fordeling?
Vores folkevalgte opererer indenfor de rammer, embedsmændene har udstukket med budgetkataloget. De kommer til at administrere embedsmændenes politiske valg, i stedet for selv at foretage dem.
Man fristes til at spørge: Er vores kommunalpolitikere bare dårligt betalte embedsmænd?
Før vores lokalpolitikere træder i karakter som værdipolitikere og ikke som embedsmændenes vedhæng, forbliver borgermøder om budgettet som en doven sodavand. Og hvem gider beskæftige sig med sådan en?"