Tør du gå på svampejagt? Tag en tur i skoven og find svampe

Svampene kom tidligt i år. Efter en varm sommer og en regnfuld august måned kunne man finde rørhatte og kantareller allerede i de første dage af september. Her sidst på svampesæsonen er Stor trompetsvamp og Tragtkantarel på vej frem.
I modsætning til de grønne planter, som selv laver sukkerstoffer ved hjælp af kuldioxid og vand, må svampene ligesom dyrene skaffe deres føde på anden måde. Det kan ske ved, at svampene nedbryder døde eller levende organismer, eller ved at svampen indgår i en symbiose med planter.
Stor trompetsvamp og Tragtkantarel samarbejder, ligesom for eksempel skørhatte, rørhatte og fluesvampe, med træer. Skovbunden er fuldstændig gennemvævet af svampenes tynde celletråde, hyferne. På én kvadratmeter er der ikke mindre end mellem 10 og 30 kilometer hyfer, og svampenes hyfer dækker et meget større areal end træernes rødder.
Hyferne danner en kappe omkring de yderste rodspidser på træet, og gennem 'svamperoden' leverer svampen vand og næringssalte til træet. Til gengæld får den sukkerstoffer fra træet. Svampene kan ikke klare sig uden træerne, og træerne vantrives uden svampene. Forsøg har vist, at træer vokser meget langsommere uden svamperod, og i USA har det vist sig, at skov kun kan etableres på steppen, når jorden samtidig bliver podet med svampe, som kan danne svamperod.
Du kan finde Stor trompetsvamp og Tragtkantarel på lerede skrænter i løvskove, hvor de tit står i store flokke. Tragtkantarel findes desuden i unge granplantager på mager jord. De er bege fine spisesvampe.
Stor trompetsvamps sorte farve har givet ophav til det tyske navn Todentrompete, men måske er det engelske navn Horn of plenty, overflødighedshorn, mere dækkende. Den smager fremragende stegt på et stykke ristet brød, men smagen fremhæves ved tørring, så du kan også gemme svampen til vinterens supper.
Hvis du vil lære nogle gode spisesvampe at kende kan du kigge i Politikens svampebog eller i Jens H. Petersens nye bog 'Svampe - du kan spise'.