Irma dropper salg af skyllemidler
Arkiv
Irma har nu besluttet at fjerne skyllemidler fra hylderne i kædens butikker i Danmark. Salget er gået ned, og der findes bedre alternativer, lyder forklaringen.
"Skyllemiddel er et produkt, som forårsager miljøforurening i vandet. Det er et unødvendigt produkt. Der findes en række alternativer, man kan bruge for at gøre tøjet blødt," siger Signe Frese, miljøchef i Irma, til DR Nyheder.
Beslutningen om at fjerne skyllemidlerne får ros fra vandsektorens brancheorganisation, DANVA. Skyllemiddel er et unødvendigt tilsætningsstof, som giver anledning til en øget belastning af renseanlæggene, mener organisationen.