Lopperne er løs i Kattehjemmet
Tøstrup Kattehjem holder loppe- og 10-kroners marked i weekenden
?Kattene i Tøstrup Kattehjem skal have nye klatretræer på kattestuerne. Derfor holder Tøstrup Kattehjem på Sjørupgårdvej 15 mellem Nimtofte og Tøstrup et stort loppe- og 10-kroneres marked lørdag 18. oktober og søndag 19. oktober.
Det sker på gårdspladsen ved kattehjemmet, hvor der vil være indendørs loppemarked og 10-kroners marked i telt på gårdspladsen. Kattehjemmet drives af Dyrenes Beskyttelse med Mariann Betzer-Poulsen som leder, og hun gør en stor indsats for at skaffe ekstra midler for at de mange katte kan trives på Tøstrup Kattehjem indtil de afhændes til nye gode hjem.
Der er ikke fremvisning af kattehjemmet i weekenden, men vil man aftale tid for en fremvisning af kattene med henblik på at aftage en kat kan det ske på kattehjemmets kontor.