Lars Løkke Rasmussen gæster Skejby for at sætte fokus på sundhed
Onsdag kommer Venstres formand til Skejby for at se på byggepladsen ved Det Nye Universitetshospital
I morgen - onsdag 22. oktober - besøger Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen Det Nye Universitetshospital i Skejby for at sætte fokus på sundhedspolitik.
Lars Løkke Rasmussen starter dagen med en rundvisning på byggepladsen ved det kommende supersygehus i Aarhus.
"Venstre tog det første spadestik til supersygehusene med etablering af Kvalitetsfonden. Vi tog ansvaret for at investere i en moderne og tidssvarende sygehusstruktur, som nu er under opførelse blandt andet i Skejby. Med den nye sygehusstruktur samles ekspertisen i større enheder, så der bliver adgang til sundhedsbehandling af høj kvalitet i hele landet," siger Lars Løkke Rasmussen i en pressemeddelelse.
Lars Løkke Rasmussen ankommer til Skejby klokken 9.15.