International smykke- og ur-udstilling kommer til Aarhus
Danmarks største forhandler af eksklusive ure og smykker holder udstilling 1. november i Centralværkstedet
Til daglig skal man ofte rejse til de store europæiske modebyer for at få lov til at se dem, men om kort tid kommer de til Aarhus. Og her kan alle komme helt tæt på smykker og ure i superliga-klassen fra den legendariske parisiske juveler, Chaumet, som for første gang vises i Skandinavien. I Danmark vokser interessen støt for mekaniske ure og diamant-smykker med ædelstene.
Derfor har Klarlund, der er Danmarks største forhandler af eksklusive ure og smykker, planer om at slå dørene op til en perlerække af juveler og finmekanik fra de store internationale mærker fordelt på 900 kvadratmeter i Centralværkstedet. Og man behøver ikke være ur-entusiast eller have en fetich for smykker for at mærke det eksklusive sus fra udlandet, for alle er velkomne. Billetter kan købes for 100 kroner på www.klarlund.safeticket.dk/events
Udstillingen hedder 'Fine Watches & Jewellery' og foregår lørdag 1. november fra klokken Klarlund introducerer her Danmarks-premieren på Joséphine-kollektion fra parisiske Chaumet med ringe, ørering, vedhæng, ure og brocher og ikke mindst en tiara til en værdi af 385.000 kroner.
Udover smykkerne fra Chaumet vil der være smykker fra den italienske juveler, Roberto Coin, perler fra tyske Schoeffel og Klarlunds egne smykkekollektioner, Forever by Klarlund og Classic K Collection. Danmarks eneste certificerede diamantsliber, Henriette Hornsleth, viser også, hvordan hun forvandler de rå diamanter til perfekt slebne sten.
På ur-siden viser verdens mest eksklusive mekaniske ur-mærker som Audemars Piguet, Vacheron Constantin, Tag Heuer, Tudor, Hublot, Rolex, Panerai, Chanel og Cartier deres seneste modeller frem i de gamle haller i Centralværkstedet.