Virkelighedstjek på DR's Arvingerne

DR's nye dramaserie "Arvingerne" giver anledning til mange spændende juridiske overvejelser. Hvad er for eksempel et nødtestamente, og kan man ved testamente give sin ene datter en ejendom til 10 millioner kroner og lade de tre andre børn dele resten?
Lørdags-Avisen lader i denne uge og i den kommende tid advokat Louise Vigand Kryger, PARTNER Advokater Ret & Råd i Køge, se på nogle af de interessante problemstillinger omkring arveret, som tv-serien lægger op til.
- Jeg synes, at serien er utrolig velspillet og spændende fra første minut, og så giver den jo anledning til en masse spændende juridiske overvejelser, som man som advokat glæder sig til at se, hvordan de løser i serien, siger advokaten, der til dagligt udarbejder testamenter og medvirker ved dødsbobehandling.
Serien handler om den anerkendte kunstner Veronika Grønnegård, som ejer et stort gods og naturligvis sine kunstværker. Hun afgår ved døden allerede i første afsnit og efterlader sig fire børn. Kort inden sin død skriver hun et brev til sin ene datter, Signe, hvoraf fremgår, at hun skal have godset, kunstværkerne skal indgå i en fond og de andre søskende skal dele resten.
Det store spørgsmål er nu, om dette brev opfylder betingelserne for at være et nødtestamente, som datteren Signe kan støtte ret på?
Reglerne om oprettelse af et nødtestamente fremgår af Arvelovens § 65, hvorefter ”Den, der på grund af sygdom eller andet nødstilfælde er forhindret i at oprette testamente efter § 63 og §64 (red. dvs. som notar eller vidnetestamente), kan på en hvilken som helst måde oprette et nødtestamente”.
Der er således ikke nogen krav til udformningen af et nødtestamente, der altså godt kan være udformet som et brev, idet enhver tilkendegivelse der med sikkerhed stammer fra afdøde, og som er udtryk for dennes sidste vilje, vil blive betragtet som en testamentarisk disposition.

Nødtestamente

Det afgørende for om nødtestamentet holder vand er, om testators sygdom eller nødstilfælde er så alvorlig, at testator med rette føler, at døden kan indtræde når som helst, og derfor ikke kan nå at oprette testamente på anden vis.
- I praksis er der eksempler på at selvmord betragtes som et nødstilfælde der berettiger oprettelse af et nødtestamente. I øvrigt kan man forestille sig den situation at man akut skal gennemgå en stor og risikofyldt operation og derfor opretter nødtestamente, og så faktisk ikke klarer operationen. Et sådant nødtestamente vil også holde, siger Louise Vigand Kryger.
I ”Arvingerne” er Veronika Grønnegaard diagnosticeret med brystkræft, som hun dagen før sin død får besked om har spredt sig til lymferne og lungerne. Hun får en blodprop, stabiliseres, men dør derefter af en blødning tæt ved hjertet.
- Nu er jeg jo hverken læge eller dommer, men det er min umiddelbare juridiske vurdering på baggrund af de oplysninger, vi har indtil videre fra serien, at Veronika Grønnegaard ikke opfylder betingelserne for at oprette nødtestamente. Da hun skriver det, virker hun ikke umiddelbart som om hun ved, at hun er ved at dø. Hun når at ringe til Signe, og kunne vel derfor i teorien også have nået at ringe til to vidner. Jeg ville i hvert fald på det nuværende grundlag gerne tage en eventuel retssag for de tre andre søskende, som forventeligt ikke vil anerkende testamentet, siger Louise Vigand Kryger.
- Men lad os nu se, hvordan serien udvikler sig. I arvesager er det min erfaring, at der dukker flere ting om hen ad vejen, og det er der jo også lagt op til her, siger hun videre.