Entrepenør afviser social dumping
Medarbejderne fik en god løn, svarer Ecobyg, der forsvarer arbejdskraftens frie bevægelighed
Hos Ecobyg, der står som hovedentrepenør på byggeriet af de 47 boliger på Tornegårdsvej i Albertslund, afviser man at der, som fremført af 3F, at der er tale om social dumping.
Firmaet vedstår, at man har haft underentreprenører fra Lithauen til og arbejde for sig, men så hører enigheden med 3F også op:
"Det er typisk enmandsfirmaer som arbejder i EU. 3F har dog underkendt at de firmaer må arbejde på denne måde i Danmark, hvilket vi stiller os uforstående og meget undrende overfor, da vi indenfor EU har arbejdskraftens frie bevægelighed", skriver Teddy Østergaard, direktør i Ecobyg, i en mail til redaktionen.
"Ecobyg har dog valgt at indgå aftale, så vi kan koncentre os om og bygge gode huse, og ikke føre en langvarig og omkostningstung retsag mod 3F. Endvidere skal understreges at de enkelte medarbejdere typisk fik udbetalt 18.500 kroner efter skat og pensionsordninger, hvilket selv i dansk målestok er en god løn. Dette indikerer at det bestemt ikke har være social dumping."
"Chikanerende"
Teddy Østergaard skriver videre, at "3F og den siddende regering har fælles sag i at forsøge at undgå udenlandsk arbedskraft og for tiden kører en nærmest chikanerende kampagne mod udenlandske arbejdere."
"Vi er mange der husker at danske bygningsarbejdere for år tilbage arbejdede meget i Norden og Tyskland. De blev behandlet med respekt for deres faglige arbejde, det kunne vi godt savne at vores håndværkere også gjorde, da de gang på gang får stor ros af byggesagkyndige for arbejdet, der er over vanlig dansk standard", lyder svadaen fra direktøren, der fortsætter:
"Afslutningsvis kunne vi godt tænke os at EUs regel om arbejdskraftens fri bevægelighed ville fungere bedre i Danmark, men det bliver sikkert uden medvirken fra 3F's side."
Teddy Østergaard kommenterer ikke på påbuddene fra Arbejdstilsynet om dårligt arbejdsmiljø, sikkerhed og regler om at sove på arbejdspladsen.
due