Lena kæmper mod omskæring - Shubidua bakker op
Shubidua har doneret sagen 'Den lille mands sang' til fri anvendelse for foreningen Intact Danmark, der bekæmper omskæring. Foreningen er stiftet i Furesø kommune
Michael Bondesen fra Shubidua og Michael Hardinger, tidligere medlem af Shubidua, har vederlagsfrit stillet slangen "Den lille mands sang" til rådighed for foreningen Intact Danmark, som kæmper for en lov om omskæring.
Foreningen blev stiftet i Farum Kulturhus i april 2013.
Intact Denmark kan nu frit bruge sangen, der oprindeligt blev inkluderet på ”Shu-bi-dua 16”, i deres fremtidige kampagner rettet mod omskæringen.
"Vi har nogle informationsvideoer, hvor nummeret kan indgå. Vi vil bruge det ved generalforsamlingen, og vi har også andre sjove ideer" siger forkvinden Lena Nyhus fra Farum.
"En af mine venner skrev en blog om mig på Facebook, og den første, der likede det, var Michael Hardinger. Det så jeg torsdag, og jeg spurgte ham så, om vi måtte bruge sangen. Han kontaktede lynhurtigt Michael Bondesen, som også sagde ja".
"Den lille mands sang" var ment som et statement imod omskæring.
"Den groteske handling krævede, i min hjerne i det mindste, at der blev sat spotlight på denne mishandling af børn. En ting er, at en voksen og myndig person beslutter sig for at ville fjerne kropsdele, men at skære i en babys kønsorganer fordi Vorherre i det Gamle Testamente beordrede den stakkel Abraham til at gøre det ved sin nyfødte søn er så far out, at jeg frygter, at begge parter havde røget af den forbudne plante i paradisets have”, har Michael Hardinger udtalt til Folkets Avis.
I foreningen er man meget glade for tilladelsen.
" Det er en enorm glæde for os, at Michael Bundesen og Michael Hardinger har givet os tilladelse til at bruge sangen fremover, fordi den dermed bliver et symbol på den opbakning, som vi har fra befolkningen" siger Lena Nyhus i Folkets Avis.
Samme rettigheder
"Foreningen har opnået, at Lægeforeningen og mange andre har sagt fra overfor omskæring og er for at lave lov imod det" fortæller formanden om foreningens resultater.
"Vi håber, at Danmark bliver det første land i verden, der får lov mod omskæring af børn. Vi håber på et lovforslag i løbet af foråret eller i oktober, når Folketinget træder sammen igen".
"Hvis loven bliver indført, vil enkelte selvfølgelig prøve at bryde den. Men det gælder jo alle love. Men det handler om at give alle børn samme rettigheder - Retten over deres egen krop. Voksne må gerne lade sig omskære, hvis de vil, men vi er imod, at de skærer deres egne holdninger ind i et andet menneske" siger Lena Nyhus til Furesø Avis.
"Det er dokumenteret, at nogle af de mænd, der er omskåret, senere kan opleve seksuel dysfunktion. I vores forening har vi mange med muslimsk og med jødisk baggrund, der har oplevet det på deres egen krop, og er imod omskræring".