Fortsæt til indhold

Minister svigter skytteforeninger

Venstre-politiker skuffet over manglede garanti om skytteforeningers fortsatte adgang til øvelsesterrænet

Samfund
Mikkel Hansen

Ellen Trane Nørby (V) anklager forsvarsminister Nicolai Wammen (S) for at svigte skytteforeningerne.
Det sker efter, at forsvarsministeren vil ikke love at skytteforeninger, jagtforeninger og andre frivillige foreninger kan benytte skydebanerne på forsvarets øvelsesterræn, når forsvaret i staten af april rømmer Sønderborg Kaserne. Ellen Trane Nørby benytte onsdag Folketingets spørgetid til at bede ministeren om en garanti for at skydebanerne fortsat kan anvendes efter april 2014.
"Regeringens løfte om at hjælpe Sønderborg godt videre efter lukningen af kasernen, lyder mest som tomme ord, når forsvarsministeren end ikke vil garantere at skytteforeninger og andre foreninger kan benytte arealet, så længe staten ejer det," siger Ellen Trane Nørby.
Flere foreninger har ifølge Ellen Trane Nørby henvendt sig, fordi der i længere tid har været uklarhed om skydebanens fremtid, når soldaterne pakker kasernen ned og flytter til Varde. Flere har udtryk bekymring for, at skydebanerne vil blive lukket helt ned og blive gjort utilgængeligt for foreningerne.
"Jeg synes det er skuffende at regeringen et helt år efter den ærgerlige beslutning om at lukke kasernen, stadig ikke har sikret en omkostningsfri og ordentlig overdragelse, af såvel bygninger som areal til Sønderborg kommune eller en anden fremtidig ejer. Den tidligere forsvarsminister udtalte d. 18. april 2013, at man ”ikke vil lade Sønderborg i stikken”. Det er et udsagn, der forpligter. Når forsvarsministeren end ikke kan give et klart svar, på så enkelt et spørgsmål som det om foreningernes fremtidige brug af skydebanen, så er der lang vej," siger Ellen Trane Nørby.