Laver eget samarbejde
Arkiv
En tredjedel af butikkerne i den landsdækkende møbelkæde Danbo har besluttet ikke at deltage i den nydannede kæde Møblér, som er en fusion mellem kæden Smag & Behag og Danbo. De otte forretninger fortsætter i stedet under navnet Danbo, og vil indbyrdes fortsat arbejde sammen - heriblandt er forretningen i Esbjerg.
”Vi kan ikke se os selv i en topstyret kæde som Møblér, fordi det vil give os mindre indflydelse på udvalget af varer til vores butikker. Vi vil i stedet satse på et tæt samarbejde i en mere flad struktur, baseret på det individuelle gode købmandskab. Tilsammen har vi otte rigelig indkøbsstyrke til at kunne sikre vore kunder møbler til de helt rigtige priser,” siger Bo Sørensen, som ejer Danbo Møbler i Esbjerg.