Vi har fokus på problemet
Kolding Kommune yder årligt et bidrag på 550.000 kroner til Terapi og rådgivning for Unge der er Børn af Alkoholmisbrugere (TUBA), og selvom det er et stort beløb, set i forhold til mange andre kommuner, så er der altså stadig lange ventelister i hos TUBA:
“Jeg tror, at der i en årrække har været meget fokus på at hjælpe alkoholikerne og ikke så meget de pårørende. Det er vigtigt, at vi fremadrettet sætter fokus på børnene af alkoholikere, og vi er ved at kigge på, hvordan vi kan lave et tættere samarbejde mellem misbrugscentret og TUBA”, siger Socialudvalgsformand Lis Ravn Ebbesen.
Skal behandlingen for de pårørende være omfattet af behandlingsgarantien?
“Man skal skelne mellem hvad der er en sundhedsopgave og hvad der er en omsorgsopgave. Noget af det virkeligt gode ved TUBA, som det er i dag, er jo netop, at man ikke skal lade sig registrere, og at man kan være anonym”.
Hvad skal man så gøre fremadrettet for at få ventetiden bragt ned:
“Vi er allerede i gang med et samarbejde med TUBA, og vi giver de penge vi har. Men der er da ingen tvivl om, at vi skal kigge på, hvordan misbrugscentret og TUBA kan blive endnu bedre til at supplere hinanden og udnytte hinandens ressourcer endnu bedre”.