Jeg ventede to år på kriseterapi

“Jeg ville ønske, at jeg havde fået hjælp med det samme, da jeg henvendte mig til TUBA (Terapi og rådgivning for Unge der er Børn af Alkoholmisbrugere). Så tror jeg, at mit liv havde set anderledes ud i dag”, fortæller Lena Lundø, der ventede to år på at komme i terapi hos TUBA.
Lena Lundø er vokset op med en mor der var dybt alkoholiseret, og en far der også drak for meget. I dag lider hun af PTSD (posttraumatisk stresssyndrom), hun har tre angstdiagnoser og har haft flere depressioner:
“Ens dårlige barndom holder jo ikke op, bare fordi man bliver voksen. Det var enormt angstprovokerende at bede om hjælp, og da jeg ikke fik den, kørte jeg bare videre med et liv, hvor jeg ikke følte eller mærkede noget”.

Krisehjælp

Da Lena endelig fik en af de eftertragtede pladser hos TUBA, havde hun det rigtigt dårligt:
“De første to år, jeg gik der, var det ren kriseterapi. Hvis jeg ikke var kommet i kontakt med TUBA, så tror jeg, at jeg ville være strittet af”, konstaterer hun.
Lena har en uddannelse som pædagog, men på grund af sine lidelser kan hun ikke varetage et arbejde, og hun er i dag på kontanthjælp.

Tillid-mistillid

For hende har det betydet alt, at hun kunne læsse af hos terapeuten i TUBA.
“Hos kommunen bliver man mødt med en enorm mistillid, og det er ikke rart. Hos TUBA der er man anonym, og det er der, jeg kommer af med alt mit shit. Der skal jeg ikke sidde og være bange for, at det jeg siger, det bliver brugt imod mig”.
Lena er i dag 34 år og inden længe kan hun ikke længere læne sig op af TUBA:
“De har givet mig nogle redskaber til at tackle mit liv. Og egentlig er det jo også bare det jeg ønsker mig, at lære at leve mit liv”.