Fortsæt til indhold

Seniorudvalg vil have del i millioner

Kommunen vil søge midler til sårbare og udsatte ældre

Samfund
Jens Berg Thomsen

Det nye seniorudvalg i Hillerød Kommune skal som en af sine første opgaver tage stilling til, om man vil søge en pulje i Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Det sker på mødet den 15. janaru. I alt har Hillerød tænkt sig at søge 8,3 millioner kroner. Puljen blev til på sidste års finanslov og er på en milliard på landsplan.
Målgruppen for puljen er ældre, som har behov for hjælp. Det kan både være sårbare- og udsatte ældre med stort plejebehov, men det kan også være ældre, der skal rehabiliteres og skal have støtte til at klare sig selv. Det fremgår af seniorudvalgets dagsorden.