Fortsæt til indhold

Endnu en butik forlader Gallerierne

Telenor åbner i stedet i Slotsarkaderne 28.februar

Samfund
Tim Panduro

Nedturen fortsætter for indkøbscenteret Gallerierne.
Forleden meddelte Netto, at kædens butik i det stort set affolkede indkøbscenter lukker 31. marts. Og nu rykker endnu en butik væk fra Gallerierne.
Telekæden Telenor lukker 27. februar - og åbner dagen efter i Slotsarkaderne overfor Café Engelhardt nær centerets indgangsparti.
"Det er noget, vi har haft løbende samtaler om gennem tiden. Men det, at Netto lukker, har betydet, at vi har måttet gøre noget", begrunder butikschef Jonas Brandt Hansen lukningen.
Telenor har netop ansat en ekstra medarbejder, og samtlige seks ansatte rykker med over i den ny butik.