Gentofte får vågetjeneste for døende
En frivillig vågetjeneste vil sikre tryghed og nærvær til døende og deres pårørende
Holde i hånd, tale eller synge en salme.
Sådan lyder vågernes opgave, når de sidder over for en døende borger. Her skal deres tilstedeværelse give tryghed og nærvær i tiden op til den sidste rejse.
"Det handler om en værdig afslutning. Ingen, som ikke ønsker det, skal dø alene", siger Christina Osborn Andersen, som er medstifter af den nye frivillige organisation 'Vågetjeneste i Gentofte'.
Hvert år dør 5.000 danskere alene - og nogle af dem bor i Gentofte Kommune. Det vil den nyopstartede organisation ændre.
Sammen med Christina Toft Hansen, Annika Lorenzen og Caroline Muxoll har Christina Osborn Andersen taget initiativ til tjenesten, som plejecentre i fremtiden kan ringe til, hvis en beboere og deres pårørende har brug for en våger.
Vores system svigter
Til dagligt beskæftiger Christina Osborn Andersen sig med døden som palliativ gransker ved plejeboligerne Brogårdshøj, hvor hun sørger for lejring og smertelindring.
"Jeg har selv prøvet at sidde inde hos en døende borger og mærke hans uro og angst forsvinde ved mit nærvær. Og til sidst gav han slip. Det var meget rørende for mig at opleve", fortæller hun.
Men virkeligheden ude på plejecentrene er, at der sjældent er tid til at blive inde hos en døende.
"Mine kolleger og jeg synes, at vores system svigter, når vi ikke har ressourcer til at være der. Vi kan tilrettelægge at komme derind hver 2. og 3. time, men her har vi ofte oplevet, at borgeren har taget sit sidste åndedræt alene", siger hun.
Fjernet kone fra titlen
En vågekone er en betegnelse, som stammer fra gamle dage, hvor en kvinde holdt vagt ved en døende, syg eller barslende kvinde. 'Vågetjenesten i Gentofte' har dog fjernet kone fra titlen.
"Vi er i opstartsfasen, hvor vi søger unge og gamle, mænd og kvinder som vågere. Folk ,som også vil tage del i det organiserende arbejde i en frivillig organisation", siger Caroline Muxoll.
Indtil videre har vågetjenesten haft to til samtale. Og her kigger de efter bestemte kvalifikationer hos en kommende våger.
"Arbejdet kræver, at man har en ro og et omsorgsgen. Og at man har taget stilling til sin egen død. Det er vigtigt, at man ikke tilmelder sig som kompensation for, at ens egen mor ikke fik en værdig død", siger Caroline Muxoll.
Lokale FOA-formænd har tidligere været ude og lufte deres bekymring over de frivillige vågetjenester, som de frygter, at kommunerne vil bruge som en permanent spareløsning i plejesektoren.
Men den kritik er Christina Osborn Andersen ikke enig i.
"Vi erstatter på ingen måde plejepersonalet, men er en ekstra ressource. Der er en helt klar linje mellem, hvad der er vågerens opgave. Og det er hverken lejring eller smertelindring. De skal ikke præstere noget, men bare være til stede", siger hun.
Fokus på døden
Organisationen har i sin opstartsfase holdt møder med plejeboligerne Brogårdshøj samt plejecentrene Søndersøhave og Rygårdscentret. Men hvis den vokser med flere vågere, er målsætningen at tilbyde det til alle plejecentre samt i hjemmeplejen.
Allerede nu har initiativet vakt stor interesse og mange spørgsmål til informationsmøder, på rådhuset og i omgangskredsen.
"Bare det, at vi taler om den her vågetjeneste, sætter vi en masse tanker om døden i gang. Og selvom folk ikke skal være vågere, så kommer de måske frem til en afklaring omkring deres egen dødelighed", siger Caroline Muxoll.
"Døden kan være tabubelagt at snakke om. Men jeg ser nu døden som en lige så naturlig del som ens fødsel", supplerer Christina Osborn Andersen.
"Jo mere man snakker og forbereder sig på døden, jo smukkere bliver den". ''
Vil du være våger?
Mandag den 28. april 2014 fra kl. 17-19 holder Vågetjeneste i Gentofte informationsmøde
Det sker i Frivilligcenter Gentofte på Smakkegårdsvej 71, Gentofte.
Tilmelding krævet på kontor@frivilligcentergentofte.dk eller tlf. 3940 4648.