NASA-lignende system skal sikre Lyngbys drikkevand
Med et system der minder om det astronauter brugte i 60'erne skal Lyngby-Taarbæks drikkevand nu sikres
Lyngby-Taarbæk Forsyning vil øge sikkerheden for rent drikkevand. Derfor indfører forsyningen nu et kvalitetssikringssystem, der bygger på et system som den amerikanske rumfartsorganisation NASA i 1960'erne brugte til at sikre fødevaresikkerheden til de første bemandede rummissioner.
Forsyningsselskabet i Lyngby-Taarbæk vil gennemføre øget kontrol og overvågning af drikkevandskvaliteten, så de potentielle risici for forurening formindskes. For at sikre dette vil de mangeartede arbejdsopgaver blive standardiseret, og der udarbejdes en handleplan som beskriver den indsats, som fremover skal sikre drikkevandskvaliteten endnu mere.
Det er et lovkrav fra Folketinget at få indført drikkevands sikkerhed inden udgangen af 2014.