Fortsæt til indhold

”Jeg kæmper for min søn, der mistede sin far på grund af lungekræft”

Samfund
Af Claus Beyer

Jeg bliver mødt af et varmt og smittende smil i døren, da Pia Glavind åbner til sit hjem i Fredensborg, og jeg føler mig omgående ramt af hendes positive udstråling. Væk var nervøsiteten og den berøringsangst der melder sig, når man skal tale med en kvinde og mor til en 17-årig dreng, der er ramt af cancer i stadie 4, og som mistede sin eksmand i 2007 på grund af lungecancer, og to år senere tog canceren også Pias far.

Først far, nu mor

Pia Glavind inviterer indenfor, og da vi kort efter sidder i sofaen fortæller 47-årige Pia både om hendes sygdom, og de udfordringer det har været at være mor til Daniel, der mistede sin far som 10-årig, og der som 16-årig fik beskeden om, at hans mor var blevet ramt af den sjældne hormon-cancer, som har spredt sig til levermetastaser.
Pia bliver ikke mere behandlet i Danmark, da kemoterapien var uden virkning, og det eneste der er tilbage i et behandlingsforløb på Rigshospitalet er en behandling med et radioaktivt stof, der sprøjtes ind i blodbanen. Men behandlingen ødelægger nyrerne og nedbryder knoglemarven, og lægerne kan ikke garantere nogen virkning på selve canceren, så derfor siger Pia nej tak til denne voldsomme behandling.

Valget mellem nedbrydning eller Tyskland

”Jeg skulle vælge mellem en behandling der ville nedbryde min krop og organer, alvorlige bivirkninger der ville sende jeg helt i knæ, men minimale chancer for en positiv effekt i bekæmpelsen af min cancer. Derfor valgte jeg en komplementær behandling, som ikke tilbydes i Danmark. Jeg skulle til Kassel i Tyskland på en privatklinik, hvor den tyske læge efter nogle blodprøver havde fundet frem til aktive biologiske stoffer der vil kunne bekæmpe mine cancerceller, og samtidig give mig et gevaldigt boost både fysisk og psykisk,” fortæller Pia Glavind.

Ja tak til støtte

Disse behandlinger er til gengæld på fuldstændig egenbetaling, og allerede tilbage i august fik Pia Glavind en stor økonomisk opbakning fra familie, venner og bekendte til disse behandlinger.
”Første omgang på den tyske klinik kostede næsten 100.000 kroner. Det dækkede de nødvendige blodprøver der skulle analyseres i Grækenland, og så tre ugers intensiv behandling på klinikken i Tyskland. Selvom jeg havde det svært ved at skulle modtage penge fra andre til mine behandlinger, så måtte jeg hurtigt indse, at jeg aldrig selv ville kunne skaffe de nødvendige midler. Så min stolthed må træde i baggrunden, jeg er villig til at gå hele vejen for, at min søn ikke også skal miste mig til canceren,” fortæller Pia, der også fortæller, at det optimale behandlingsforløb vil være fire gange tre uger om året på den tyske klinik, men det kan økonomien slet ikke bære.

Støtte arrangement

”Jeg håber, at jeg kan fortsætte min behandling igen i starten af marts. Jeg har pre-booket tid til to uger, da der er en ny indsamling i gang. Disse to uger koster 50.000 kroner, hvilket er det jeg håber, at vi kan nå at samle ind. En god bekendt, Ingrid Ann Watson, har lavet et flot arrangement på Vilvorde Kursuscenter i Charlottenlund, hvor hele overskuddet går til mine behandlinger denne gang, og jeg er dybt rørt over den flotte opbakning. Det er jo samtidig så heldigt, at indsamlinger til syge personer er skattefrie, så det hjælper også med at skaffe de nødvendige penge” siger Pia, der efterfølgende vil starte op med nogle nye foredrag for at tjene ind til endnu flere behandlinger.
”Når alle andre er klar til at stille op for mig og for min søns skyld, så vil jeg selvfølgelig også gøre alt for at tjene så mange penge ind til behandlinger i fremtiden. Selvom jeg er på førtidspension, så må jeg gerne lave nogle foredrag, og her bliver temaet om håndtering af livs kriser, og det er nødvendigvis ikke sygdom. Det er redskaber til at levet livet trods personligt kaos.”

Daniel skal have en sund ungdom

”Min søn på 17 år, Daniel, er i øjeblikket på efterskole. Det er et ønske han har haft længe, men i starten var han også lidt bange for at rejse fra mig. Hvordan skulle hans mor klare sin hverdag uden hans hjælp? Men efter en god snak, så fik jeg ham overbevist om, at jeg nok skulle klare mig, og at det både ville være godt for ham og mig, - han ved, at jeg er en fighter og jeg har lovet ham, at jeg nok skal vinde kampen. Nu ved jeg, at han er sammen med nogle gode kammerater, og at han kan leve det liv unge bør leve, og jeg har også tid til at tage lidt mere hensyn til mig selv. Men vi elsker hinanden over alt på jorden, og vi nyder at være sammen. Vi er enige om, at det ikke er alt der nødvendigvis skal tales om, men at vi også skal være helt ærlige over for hinanden.,” fortæller Pia, der også har fået rigtig meget glæde af hendes arbejde med 'Livline i Sorgen'. En organisation hun stiftede tilbage i 2010 på baggrund af erfaringerne i forbindelse med sin eksmands død, og en søn på 10 år der havde brug for hjælp.
”Livline i Sorgen består af frivillige der yder gratis hjælp og akut støtte til alvorligt sygdomsramte familier med børn mellem 0 til 18 år,” slutter Pia Glavind, der for sin indsats med 'Livline i Sorgen' modtog Lillebrorprisen i 2011 og Hjerterumsprisen i 2013. Nu har Pia på grund af egen sygdom valgt at trække sig tilbage fra organisationen, men arbejdet fortsætter på fuld styrke.