Fortsæt til indhold

Borgmester tror på, at der bliver flertal

Morten Slotved er glad for, at alle konservative står bag biografløsning

Samfund
Lars Schmidt

Det ser ud til at være de berømte små marginaler, som skal sikre Hørsholm en biograf i Trommen.
Men borgmester Morten Slotved (K) er slet ikke nervøs. Han er sikker på, at sagen går igennem.
Økonomiudvalget behandlede sagen torsdag, og den skal endeligt konfirmeres - eller stemmes ned - i kommunalbestyrelsen mandag den 28. april.
“Jeg synes, at det er en meget fornuftig beslutning. Jeg er glad for beslutningen, og jegser meget frem til, at vi har en biograf her i Hørsholm. Der er tale om rettidig omhu i forhold til, at det kun er i år, at vi må have anlægsudgifter,” siger Morten Slotved til Ugebladet:
“Så jeg håber meget, at det bliver til noget.”
Morten Slotved er fuldt opmærksom på, at det rene flertal, der var ved første vedtagelse i sport-, fritid- og kulturudvalget, nu skrumper ind.
“Jeg er rigtig glad for, at alle vi konservative i kommunalbestyrelsen vil stemme ja til en biograf i Trommen,” siger han:
“Vi har otte mandater, og der mangler kun to, før vi er oppe på de nødvendige 10. Og jeg er helt tryg. Det skal vi nok nå,” forsikrer han.