Fra felten til nordsjællandsk idyl

Jørlunde Victor Greve trak overskrifter tilbage i 2010, da han som feltpræst i Afghanistan ifølge flere eksperter havde overtrådt Genevekonventionen ved at deltage aktivt i krigen.
Beskyldningerne lød blandt andet på, at han havde kastet en hjemmelavet bombe for at forsvare en militærlejr i Helmand-provinsen. Det var et uddrag af hans dagbog, der afslørede, at han under sin udstationering i Afghanistan havde brugt tunge våben.
Med disse overskrifter i bevidstheden er der en verden til forskel, da vi sidder hjemme i en solbeskinnet Jørlunde Præstegård, hvor Victor Greve netop er ved at finde sig til rette, inden han på søndag skal indsættet som præst i den lokale landsbykirke.
Idyllen er fuldendt, da to piger kommer ind for at give hånd. De præsenterer sig og forsvinder hurtigt igen.
Den brune labrador Ella har allerede hilst, og har nu i stedet fundet en solrig plet på det afhøvlede trægulv i kontoret. Snart efter stikker kæresten Christine hovedet ind. Hun hilser storsmilende og meddeler, at hun lige vil køre en tur. Væk er alle pigerne, og med et stort glas kaffe i hånden er Greve klar til at lade sig sænke ned i stolen, tvunget ind i et efter alt at dømme tiltrængt pusterum midt i al virvarret.
“Flyttebilen ankom fredag formiddag. Vi var til konfirmation i går, så ja, det hele er lidt kaotisk,” siger Victor Greve og kigger sig omkring. Flyttekasserne er stablet, og ledninger er endnu ikke tilsluttet, fordi TDC installatøren lader vente på sig.
“Men vi har glædet os,” supplerer han og smiler roligt.

Blev præst ved et tilfælde

Den 45-årige tidligere feltpræst har imellem udstationeringen i Afghanistan haft sit virke som præst i de danske menigheder i Frederiksstad og Bredsted i Sydslesvig.
Så ikke nok med at han skal flytte permanent sammen med kæresten og hendes døtre Augusta og Ulrikka på ti og tolv år. Greve har også netop sagt farvel til menighederne i Sydslesvig, hvor han har virket i ti år.
“Jeg har været utrolig glad for at være præst i Bredsted og Frederiksstad. Og er på ingen måde rastløs, fordi jeg nu er flyttet. Men jeg har altid flyttet meget. Jeg er født på Grønland, og har som barn boet på Bornholm i Tønder og Tåstrup. “
Greve smiler, og tager en forsigtig tår af kaffen, som tydeligvis stadig er varm. At han endte med at studere teologi var lidt af et tilfælde.
“Jeg tror, det var noget med oprør. Jeg kommer fra et ateistisk, humanistisk, pacifistisk hjem. Men jeg havde ikke en ide om, hvad jeg ellers ville.”
Som Victor Greve blev klogere på bibelens ord, fandt han ud af, at han kunne være med til at gøre en forskel.
“Hvis jeg kan forkynde mod og livsglæde på trods af tragedier, så gør jeg en forskel. Men først og fremmest er jeg præst, fordi jeg ønsker at forkynde det glade budskab”.

Starter et nyt liv

Victor Greve er flyttet ind i et stykke dansk idyl, når det er allerbedst. Foran ham ligger en ny tilværelse på en ny matrikel, i en ny landsdel, med kæreste, børn og nye sognebørn.
Derfor synes det pludselig så uinteressant at spørge ind til den hjemmelavede bombe i Afghanistan. Victor Greve har for længst lagt det bag sig. Han blev frifundet for anklagerne.
Men der er alligevel oplevelser fra tiden som feltpræst, Greve endnu ikke er klar til at lægge bag sig.
Om højre håndled bærer han nogle læderarmbånd. På et af dem står der Jonas Peter Pløger. Det er navnet på en af de danske soldater, som blev dræbt i Afghanistan, nærmere bestemt den 21. juli 2010.
“Jeg var der, da han døde, og holdt efterfølgende mindehøjtideligheden. 'Giv aldrig op', står der blandt andet på armbåndet. Jeg har valgt at bære det som en gestus. På et tidspunkt tager jeg det af. Men jeg ved ikke, hvornår det er.”