Gentofte går glip af millioner

Ifølge en artikel i nyhedsmagasinet Danske Kommuner er det blevet lettere at snyde med sociale ydelser, efter at kontrolopgaven er overgået fra kommunerne til ATP's Udbetaling Danmark. Resultatet er, konkluderer magasinet, at landets kommuner mister mange millioner kroner i indtægt.
Undersøgelsen har medført, at sagen nu bliver taget op i Folketinget.
Overdragelsen af opgaverne fra kommunerne til Udbetaling Danmark er sket i tre tempi. Man startede med familieydelserne 1. oktober 2012, 1. december 2012 kom turen til barselspenge og den sidste bølge med folkepension, førtidspension og boligstøtte blev en realitet 1. marts 2013.
Siden da har Udbetaling Danmark kun behandlet én sag om socialt bedrageri i Gentofte Kommune. En sag om 15.652 kr. i familieydelse.
Men så enkelt er det ikke ifølge økonomidirektør Jens Peter Friis, Gentofte Kommune:
"Udbetaling Danmark bruger en anden opgørelsesmetode, så derfor kan vi ikke præcist sige, hvor mange sager om socialt bedrageri, de har gennemført. Deres medarbejdere passer selvfølgelig deres arbejde og kan have opnået samme resultat, som da opgaven lå hos kommunen. Det er et spørgsmål om statistik, og jeg er ikke sikker på, at Gentofte taber penge på ordningen".
Uanset hvad er det en kendsgerning, at flytningen af opgaver til Udbetaling Danmark giver Gentofte Kommune en merudgift. Kommunen betaler Udbetaling Danmark 6,4 millioner kr. mere for at løse udbetalingen af pensioner og sociale ydelser, end da opgaven blev løst i Kommuneservice på rådhuset.
"Når udbetalingerne flytter til Udbetaling Danmark, er det helt naturligt, at kontrollen flytter med. Der er stordriftsfordele ved løsningen, som skulle have været en overskudsforretning. Reelt bruger Gentofte Kommune i dag næsten syv millioner kr. mere, end da vi selv havde alle opgaverne med de sociale ydelser", siger Jens Peter Friis.
Kommunerne har ikke givet helt slip på kontrolopgaven:
"Det ligger ikke i aftalen, at Udbetaling Danmark skal overtage al kontrol med, om ydelserne er korrekt udbetalt. Kommunerne er tættere på borgerne, og når vi eksempelvis registrerer, at fire mænd har samme folkeregisteradresse i en etværelses lejlighed, tjekker vi det selv", siger økonomidirektøren, der mener, at de nye tider af borgerne opleves som et tilbageskridt i service:
"Tidligere kunne de gå på rådhuset for at få vejledning og få klaret deres ærinde på én gang. Nu kan de risikere at skulle henvende sig flere steder, og i øvrigt klare sig med en digital kontakt eller vente i kø ved telefonen".