Kendt entreprenør i benhård magtkamp før sin død

Søren Langvad, som i over 40 år var adm. direktør og medejer af entreprenørvirksomheden Pihl på Nybrovej, kæmpede til de allersidste dage af sit 88-årige liv for at genvinde kontrollen over den virksomhed, som han udviklede til en milliardkoncern, men som i august 2013 krakkede i en af Danmarks største konkurser nogensinde.
En ny bog fortæller Søren Langvads historie. Forfatteren Poul Høgh Østergaard interviewede Søren Langvad i flere omgange inden hans død i december 2012, og han bringer læserne helt tæt på de dramatiske begivenheder, som førte til, at Langvad reelt blev sat fra bestillingen i sit livsværk, fordi Danske Bank ville have kontrol med gælden i den kriseramte entreprenørvirksomhed.

Bedt om at holde sig væk

Pihl var på det tidspunkt ramt af en række store tabsgivende projekter i udlandet. Derfor blev den tidligere Carl Bro-direktør Birgit Nørgaard indsat som bestyrelsesformand for at rydde op. Og hun tog et brutalt opgør med ledelsesstilen i Pihl.
Opgøret indebar, at Søren Langvad, der havde sin daglige gang i virksomheden på Nybrovej, blev bedt om at holde sig væk. Hans kontor blev ryddet og brugt som mødelokale, og Danske Bank fik Søren Langvad til - stik mod hans vilje - at underskrive et brev, hvor han meddeler at han ”føler, at det som følge af min alder er det rette tidspunkt at bringe min daglige involvering i selskabet til ophør”.
”Disse begivenheder udspillede sig, mens jeg lavede research til min bog. Jeg interviewede Søren Langvad undervejs, og han fortalte meget åbenhjertigt om det. Der var ingen tvivl om, at det gjorde ondt på ham. Men han var på ingen måde en knækket mand. Han kæmpede til det sidste for at genvinde magten over virksomheden,” fortæller Poul Høgh Østergaard.
Han begyndte arbejdet med biografien 'Sørens saga', længe før problemerne i Pihl blev kendt i offentligheden. Hans mål var at skrive fortællingen om en af de mest driftige og modige skikkelser i nyere dansk erhvervsliv. Men undervejs tog historien en uventet drejning, så Poul Høgh Østergaard endte med at blive førstehåndsvidne til Langvads kamp mod banken og den nye ledelse.

Døde da han skovlede sne

En kamp, der sluttede en decemberdag i 2012. Her faldt Søren Langvad død om, mens han ryddede sne foran sin bopæl i Trongårdsparken. Få dage forinden havde Søren Langvad fået et referat fra et bestyrelsesmøde, hvor Birgit Nørgaard annoncerede et opgør ”med den måde at drive virksomhed på, som har præget Pihl hidtil”. Et referat, der gjorde Søren Langvad rasende – og som han havde i inderlommen, da han blev fundet død i sneen foran sit hus.
Bogen er ikke en fortælling om Pihls endeligt. Den slutter med Søren Langvads død og berører derfor ikke konkursen, som er endt i et samlet krav på over fem milliarder kroner.
Men via interviews med en stribe centrale personer kommer man tæt på krisen i den store virksomhed, som Søren Langvad udviklede, men som han også forsømte at fremtidssikre, fordi han blev for længe på posten og modsatte sig den nødvendige modernisering.
”Søren Langvad skabte noget enestående. Han havde drive, var fagligt dygtig og kunne se muligheder. Og så var han parat til at tage de risici, som var nødvendige. Hver gang firmaet indgik en stor kontrakt, var det forbundet med store risici. Havde han ikke været villig til det, var Pihl ikke blevet den store virksomhed, den blev”, siger Poul Høgh Østergaard.
Han kan, siger han, ikke vurdere, om Pihl &Søn kunne være reddet.
”Men jeg synes, det er et meget stort tab for Danmark, at den gik konkurs. Vi står lige nu midt i og over for nogle af de største infrastrukturbyggerier nogensinde i Danmark, bl.a. Metrobyggeriet, Fehmernforbindelsen og havnetunnellen, og Pihl var en af dem, der kunne have været med til at løfte disse projekter. De går nu i stedet til store internationale spillere,” siger Poul Høgh Østergaard.