Fortsæt til indhold

”Det er ikke menneskeligt i orden”

Kommunerne skal droppe kassetænkningen og lære af hinanden.

Samfund
Kim Ravn-Mortensen

30.578 dage lå borgere i 2013 og ventede på at komme hjem fra et hospital.
”Det er ikke godt nok. For det er jo ofte ældre mennesker, som er mere trygge ved at være derhjemme, når hospitalerne har behandlet dem for deres sygdom. Så selvfølgelig skal vi gøre mere for, at folk kan komme hurtigere hjem, når de er udskrevet fra hospitalet. Men det går i den rigtige retning,” siger Sophie Hæstorp Andersen, formand for regionsrådet i Region Hovedstaden.
Hun tilføjer, at det også er en stor mundfuld for kommunerne at sørge for, at tilbuddene er til stede med det samme, når borgerne er færdigbehandlet på hospitalet og nu skal viderebehandles derhjemme.
Der er stor forskel på, hvor godt kommunerne løser opgaven!
”Flere kommuner arbejder med det, man kalder rehabilitering til hverdagen for at give folk de færdigheder tilbage, som gør, at de kan have deres eget liv i fred frem for, at nogle andre skal komme og gøre rent eller køre dem rundt til behandling andre steder,” siger hun og fortsætter:
”Og de ressourcer har vi ikke mere på hospitalerne i dag og slet ikke i det omfang, som de har det i kommunerne. Og det er ikke godt, at borgerne ligger og taber kræfter på hospitalerne. De skal op på benene igen og tilbage på arbejde.”

Kassetænkning i kommunerne
Hun har mødt flere borgmestre, som giver udtryk for, at det da er nemmere at lade borgere ligge længere på hospitalet end at oprette en akut aflastningsplads, hvor der er særlig sygepleje.
”Nogle borgmestre har sagt til mig, at det koster dem det samme, og at det så kan være lige meget.”
”Men det kan det ikke. Det handler om mennesker – og i høj grad ældre mennesker, som skal rejse langt med kollektiv transport for at besøge deres mand eller kone på hospitalet,” siger hun og tilføjer:
”Borgerne skal hurtigt hjem med noget støtte, så de kan være sammen som ægtepar. Folk skal så tæt på deres hverdag så hurtigt som muligt.”
Hvordan vil du presse kommunerne?
”Lige nu er vi jo i gang med at lave sundhedsaftaler med kommunerne, og det her er klart en af de ting, vi vil drøfte med dem – altså hvordan de bliver bedre.”
Ifølge Sophie Hæstorp Andersen skal hospitalerne blive bedre til at varsle kommunerne om, at bliver en af deres borgere udskrevet lige om lidt.
Den såkaldt fremskudte visitation, de bruger i Hørsholm og i Gladsaxe – virker også godt.
”De kommuner, der har fremskudt visitation, og som kommer på besøg hos borgeren og med det samme kan se, hvad denne har behov for, de har fat i noget godt. Så ja, jeg vil meget gerne have, at kommunerne lærer af hinanden.”
Nogle borgere venter rigtigt længe på at komme hjem – over otte uger. Hvad mener du om det?
”Det er ikke menneskeligt i orden at ligge på hospitalet og føle sig overflødiggjort og i vejen”
Millionbøder til kommunerne
For hver dag en borger venter på at komme hjem som færdigbehandlet, skal kommunen af med 1,900,00 kroner til regionens kasse.
Reglen, der kastede 58 millioner kroner af sig i 2013 er ment som en bøde til kommunerne for at tæske dem til at tage deres borgere hurtigt hjem.
Men nogle steder hjælper det altså ikke, da borgmestre ikke ser nogen besparelser ved at rykke hurtigt.
”De nye sundhedsaftaler skal bruges til at presse kommunerne til at blive bedre. For målet er, at alle borgerne skal hjem så snart, der ikke er et konkret behov for, at de ligger på hospitalet.”

Kassetænkning i kommunerne

Hun har mødt flere borgmestre, som giver udtryk for, at det da er nemmere at lade borgere ligge længere på hospitalet end at oprette en akut aflastningsplads, hvor der er særlig sygepleje.
”Nogle borgmestre har sagt til mig, at det koster dem det samme, og at det så kan være lige meget.”
”Men det kan det ikke. Det handler om mennesker – og i høj grad ældre mennesker, som skal rejse langt med kollektiv transport for at besøge deres mand eller kone på hospitalet,” siger hun og tilføjer:
”Borgerne skal hurtigt hjem med noget støtte, så de kan være sammen som ægtepar. Folk skal så tæt på deres hverdag så hurtigt som muligt.”
Hvordan vil du presse kommunerne?
”Lige nu er vi jo i gang med at lave sundhedsaftaler med kommunerne, og det her er klart en af de ting, vi vil drøfte med dem – altså hvordan de bliver bedre.”
Ifølge Sophie Hæstorp Andersen skal hospitalerne blive bedre til at varsle kommunerne om, at nu bliver en af deres borgere udskrevet lige om lidt.
Den såkaldt fremskudte visitation, de bruger i Hørsholm og i Gladsaxe – virker også godt.
”De kommuner, der har fremskudt visitation, og som kommer på besøg hos borgeren og med det samme kan se, hvad denne har behov for, de har fat i noget godt. Så ja, jeg vil meget gerne have, at kommunerne lærer af hinanden.”
Nogle borgere venter rigtigt længe på at komme hjem – over otte uger. Hvad mener du om det?
”Det er ikke menneskeligt i orden at ligge på hospitalet og føle sig overflødiggjort og i vejen”

Millionbøder til kommunerne

For hver dag en borger venter på at komme hjem som færdigbehandlet, skal kommunen af med 1,900,00 kroner til regionens kasse.
Reglen, der kastede 58 millioner kroner af sig i 2013, er ment som en bøde til kommunerne for at tæske dem til at tage deres borgere hurtigt hjem.