Fortsæt til indhold

Lad de små rålam være i fred

Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 får hvert forår mange opkald, hvor velmenende mennesker tror, at de har fundet et rålam i nød. I år er ingen undtagelse.

Samfund
jro

Hvert år får Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 mange henvendelser, fra borgere der undrer sig over at rålam ligger alene.

Henvendelserne er ofte fra folk, der tror, at rålammet er blevet forladt. Men det er ikke tilfældet:

»Mange folk ved ikke hvornår et rålam er i nød, og hvornår det bare opfører sig som et normalt rålam i naturen. Det er helt naturlig adfærd, at små rålam det meste af tiden ligger alene. Når nogen kommer tæt på, trykker det sig blot ned mod jorden for at skjule sig selv,« siger Peter Gravlund, biolog ved Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.

110 opkald

I 2022 modtog Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 110 opkald, fra bekymrede borgere som havde set et rålam ligge alene.

Lammene er ustabile på benene i den unge alder, så det meste af tiden ligger de og gemmer sig i græs og buskadser, mens deres mor er ude efter føde. Mange velmenende mennesker opfatter det som om rålammet er i nød, når de finder det liggende alene i græsset.

Hold afstand til rålammet

Den bedste måde at hjælpe et rålam på er derfor altid at lade det være i fred. Det er ikke i nød, fordi det ligger alene i buskadset eller går og kalder.

Tværtimod kan det være at rålammets mor er lige i nærheden, men ikke tør nærme sig fordi der er mennesker.

»Den største fare for rålam er faktisk de mennesker, som finder dem. Mange tror, at de hjælper lammet ved at holde øje med det og tjekke, om dets mor kommer tilbage. Et rådyr vil dog meget sjældent nærme sig sin unge, hvis der er mennesker i nærheden. Det kan også være grund til, at nogle rålam går og kalder. Den er blevet sulten og utålmodig, men der er mennesker i nærheden, så moren tør ikke nærme sig,« siger Peter Gravlund.

Finder man et tydeligt såret rålam, skal man kontakte Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral på 1812.