“Jeg har lavet de film, jeg skulle”

Søren Østergaard er på kort visit på Hotel Scandic i Østergade. Lige ankommet fra et pitstop i Horsens sammen med sin assistent og i morgen videre til Aalborg.
Det er nu, at pressen landet over skal serviceres, så artikler om Zirkus Nemo skrives og billetter sælges.
Stadig iført jakke og halstørklæde skal dagens sidste interview laves i hotellets lobby.
I byen han kalder Nemo-hovedstad. Men hvorfor er Aarhus egentlig det?
"Aarhusianerne har altid taget så godt i mod Zirkus Nemo. De har virkelige taget det til sig og er skønne at spille for. Men jeg har også lavet meget i byen. På Aarhus Teater både som skuespiller og som instruktør. Jeg har lavet tv-serier ude på DR og optrådt mange gange i Musikhuset," siger Søren Østergaard, der er født i Esbjerg og i dag bor i København.
Og så har de få alvorlige roller, Søren Østergaard har spillet, en meget stærk tilknytning til byen. Det har især været den lokale filminstruktør Nils Malmros, der har set det potentiale i skuespilleren. Rollen som gymnasielæreren Søren i ”Kærlighedens Smerte” fra 1992 blev han hædret for med to priser.
"Jeg er glad for, at Nils (Malmros, red.) gav mig den chance, som andre instruktører måske ikke havde gjort. Der er jo mange fordomme. Han har betydet meget for min filmkarriere. Han sørgede for, at jeg fik en Bodil og en Robert," siger Søren Østergaard.
Det var hans skyld?
"Ja, det synes jeg også, at man skal give ham æren for. At arbejde sammen med ham har været både spændende, sjovt, forfærdeligt og rædselsfuldt. Men mest af det første," griner Søren Østergaard og tilføjer eftertænksomt:
"Han er en meget krævende mand. En rigtig god instruktør. I ”At Kende Sandheden” lod jeg mig barbere skaldet. Det fik han mig også til," husker Søren Østergaard og fortæller, at han stadig ses privat med Nils Malmros i dag.

Tør sige cirkusdirektør

Men de store filmroller er det slut med. Heller ikke teatret savner han.
"Jeg tror, det er rigtigt svært, når man én gang har taget det valg at være selvstændig, så at gå tilbage igen. Jeg prøver at sige nej til alt muligt andet. Der er nu heller ikke så mange, der spørger. De fleste i branchen ved, at jeg mere eller mindre har meldt mig ud. Jeg synes, at jeg har udtjent min værnepligt med hensyn til film- og teaterroller. Jeg har været skuespiller gennem 35 år," siger Søren Østergaard, og skynder sig at tilføje, at der jo altid kan ske ændringer:
"Hvis nu Nils ringede, så skulle vi da snakke om det. Men lige nu brænder jeg ikke for det. Jeg brænder derimod for mit lille cirkus - også uden for sæsonen."
At blive cirkusdirektør - er det det, du altid har drømt om?
"Nej, det er det egentlig ikke. Men det tændte mig, da jeg lavede det store hundeshow (Østergaard og Jensens store hundeshow, red.) sammen med Flemming Jensen i begyndelsen af 1990'erne. Jeg mærkede, at det var et liv, jeg gerne ville. Og det har jeg holdt fast i lige siden."
Han tøver ikke med at kalde sig cirkusdirektør i dag.
"Det står på mit visitkort. Så det tør jeg godt sige langt om længe. At være komiker er et sideerhverv. Jeg synes også, at jeg er blevet accepteret af de andre cirkusdirektører."
Han trives i rollen med at kunne improvisere og bestemme alting selv.
"Jeg har aldrig kunnet lide at skulle lære replikker udenad. Det er det mest kedelige og mest angstprovokerende. For der er jo fare for, at du ikke kan huske dem."
Med Zirkus Nemo ved han aldrig rigtigt, om numrene bliver lange eller korte.
"Når jeg får tøjet, tænderne og parykken på, så skal det hele nok gå. Jeg ved, hvor jeg skal hen, bare ikke hvordan jeg kommer derhen. Men det er det gode ved at være selvstændig, det er kun publikum, der sætter grænserne. Ingen står og siger: 'Kan du ikke lige sige det der lidt anderledes'. Det er sgu dejligt," siger direktøren.

Marianne er tilbage

Zirkus Nemo slår teltet op i 'hovedstaden' d. 27. maj og spiller i Aarhus indtil 21. juni.
Udover de uundværlige Smadremanden, Målermanden og Bager Jørgen kommer der i år også et gensyn med en 11 år gammel figur.
"Marianne er blevet skilt fra Bent, men tryller stadig på en meget speciel måde. Og Manden, der ikke kan fløjte, kommer og lader være med at fløjte nogle numre. Så skal jeg også kysse med en søløve. Jeg skal faktisk lave rigtigt mange figurer i år. Jeg bliver helt træt."