Den utrættelige mand i løbeskoene

Jan Pold har et problem. Eller en udfordring, velsagtens, for han virker ikke til at være typen, der velvilligt omtaler ting som et problem. Hvad et kort oprids af hans baggrund vil vise, er han heller ikke en mand, der er bleg for at gå i kødet på nye udfordringer. Men siden 2012 har han stået med en udfordring, han ikke kan knække koden på.
Den 62-årige Jan sidder med ansigtet vendt mod solen i hjertet af det sted, hans nye udfordring udspringer af: på en bænk uden for Fredensborg Atletik Klubs klubhus.
Jan har været formand for klubben i 12 år – 12 gode ord, men tilbage i 2012 meldte han ud, at han ikke ville genopstille til posten. Det var tid til nyt blod, mente han, men understregede samtidig, at det så langt fra ville betyde et exit som aktiv i bestyrelsen.
Men ingen stillede op. Jan blev offer for en slags omvendt kup og blev siddende på posten. Og når man hører ham fortælle, forstår man hvorfor.
For det første bliver det hurtigt klart, at formandskabet sluger tid. Megen tid, og sikkert mere end mange kan afsætte i dagligdagen (selv om han langt fra er den eneste, understreger Jan gentagne gange, som lægger en stor indsats i klubben).
En anden forklaring skal muligvis findes i Jan selv. For hvem har lyst til at erstatte en kaptajn, som i årevis har styret skibet sikkert, som stadig har drømme om fremtidige mål, og som hellere vil tale om besætningen og passagererne end om sig selv, hvad enten det er som kaptajn eller privatperson?

En stædig iværksætter

Sport i alverdens art har været en del af Jan Polds liv siden barnsben. Han voksede op i Skanderborg med fodbold- og cricketbanen som sine nærmeste naboer, så fysisk aktivitet var nærmest en selvfølge.
”Som 15-årig anskaffede jeg mig så en hest,” fortæller Jan, som om det var den mest naturlige ting i verden.
Hans bedstefar var beslagsmed og skoede heste, og de store dyr fangede Jans interesse. Han vidste, at han som 15-årig havde en knallert i udsigt, så han overtalte sin far til at bruge pengene på en hest i stedet for. Valget faldt på en fuldblod fra Irland, og den var helt og aldeles umedgørlig.
Men Jan var mere stædig end hesten.
”Jeg har vist aldrig givet frivilligt op på noget,” lyder det.
Da de to gemytter efter timevis af træning nåede til enighed om, hvem der bestemte, ventede en ny udfordring. Hesten var langt dyrere at holde, end Jans far havde regnet med. Så de købte flere heste.
Når Jan havde redet de nye heste til, blev de solgt videre, og med overskuddet kunne Jan beholde sin første – sin egen – hest, til han som 21-årig flyttede til Århus.
Jans hang til at tage hovedspring ud i nye udfordringer kom også til udtryk på mere organisatorisk plan i Rideklubben, hvor han som 15-årig blev valgt til sin første bestyrelsespost.
Og da han som bestyrelsesmedlem i Skovbakkens Tennisklub i Århus var med til at bane vejen for, at kommunen accepterede opførslen af en tennishal med to baner og alle former for indendørs atletikfaciliteter.
Eller da familien var vokset fra to til fire og flyttede til Hammel, hvor Jan blev aktiv i den lokale idrætsforening og her blev del af en arbejdsgruppe, som fik realiseret opførslen af en ny svømmehal.
Jan nævner ikke selv sin egen rolle i, at der i kommunens budget frem til 2017 er afsat midler til en tiltrængt opgradering af atletikarenaen på Fredensborg Stadion, men fristes man til at tænke, at han heller ikke her har spillet en helt uvæsentlig rolle, tager man ikke fejl. Under en klubtur til Lidingö i Sverige i 2007 fik han og de andre deltagere nys om et ekstremt mandeløb, 'Tyreræset'. På vej hjem i toget voksede deres nysgerrighed: mon der fandtes noget lignende i Danmark?
Det gjorde der ikke, men allerede i 2008 lancerede Fredensborg Atletik Klub med Jan i spidsen løbet 'Ekstrem Mandehørm'. Det blev et brag. Antallet af tilmeldte var næsten tre gange større end forventet, og i dag er løbet blevet et landsdækkende fænomen, som senest tiltrak 8.500 'gale mænd'. Projektet voksede sig så stort, at klubben for to år siden solgte det til Dansk Firmaidrætsforbund, og det har ikke blot sikret klubben økonomisk de næste mange år, men også gjort det muligt at spæde til med 1 millioner kroner til det nye atletikanlæg på Fredensborg stadion.

Foreningsblodet banker i årerne

Et af Jan Polds hjertebørn er anlæggelsen af Isabella-ruten, som bugter sig gennem Slotsparken med hyppige kig til Fredensborg Slot og Esrum Sø. Ruten giver så megen glæde til så mange, løbende som gående, hver dag, og det er i bund og grund dét, det hele handler om for Jan: at gøre noget for andre.
Løbet Esrum Sø Rundt er et andet hjertebarn – og klubbens guldæg. Siden det første løb blev afholdt i 1972, er antallet af deltagere steget fra 134 til en formodet 3.500 i år. Selv har Jan aldrig selv deltaget i løbet – han har løbet søen rundt, men ikke på den officielle dag, for her har klubbens medlemmer travlt. Også uden for de store arrangementer kan det være svært at finde ekstra huller i fritiden, erkender Jan. For eksempel til at læse flere bøger. Filmaftener bliver der heller ikke tid til, men det passer ham derimod fint. Han falder alligevel i søvn.
Arbejdsbyrden til trods gør de gode historier det nemt at være en ildsjæl, mener Jan. Det kunne være historien om den 70-årige løber, som formår at trække i løbeskoene efter en dobbelt hofteoperation og to års pause. Eller familiemedlemmer, der ringer for at sige tak til de klubmedlemmer, som hjalp en næsten blind kvinde i gang på løbestien.
”Det styrker min tro på, at det, vi gør, er rigtigt,” slutter Jan.