Jeg er voldsomt skuffet over Løkke
Den nyvalgte Venstre-politiker i Hørsholm har nu taget konsekvensen af Lars Løkke-sagen og skifter over til Konservative
Kommunalbestyrelsesmedlem Esben Dyekjær tog tirsdag konsekvensen af, at han ikke kunne stå inde for Lars Løkkes fortsatte formandskab for Venstre.
Dyekjær forlod Venstre og meldte sig ind hos Konservative i Hørsholm, der tager imod ham med åbne arme. Esben Dyekjær fortæller til Ugebladet, at han fastholder sin plads i kommunalbestyrelsen, og det betyder, at Konservative nu kun er én plads fra absolut flertal. Venstre til gengæld, er nu nede på fire pladser.
“Jeg var voldsomt skuffet over hovedbestyrelsesmødet, for jeg synes, at Lars Løkke Rasmussen burde være gået af,” siger Esben Dyekjær til Ugebladet.
Læs også: V-formand glad for Løkke-løsning