Vi spurgte forbipasserende herrer i Albertslund Centrum
Jørgen Nielsson: Jeg giver selvfølgelig blomster - og også til svigermor. Det gør jeg hvert eneste år. Så får vi en kop kaffe sammen, det er så hyggeligt.
En hyggelig dag med hjertet i centrum - eller en kommerciel fidus? Meningerne er delte, når det handler om Mors Dag, der i år falder søndag 11. maj. Vi spurgte nogle forbipasserende herrer i centrum, hvordan de har det med dagen.
Jannik Milling: Mors Dag er en dag hvor jeg mindes min mor, og så har jeg nu en dejlig papmor, som jeg giver en blomst eller to. Mig og min bror er altid gået sammen og givet et eller andet.Andreas Larsen: Jeg plejer at være slem til at glemme dagen, men min mor får altid en gave alligevel. Den kommer bare forsinket.Henrik Margaard Hansen: Min mor døde for to år siden, så nu er Mors Dag en mindedag. Men dengang fik hun altid en stor, flot buket, og så var der kaffe og kage, og familien var samlet.