Skyldfølelsen borede huller i Thorstens sind

Thorsten West-phal har været udsendt til Balkan over to omgange. Han kom hjem med ar på sjælen, som han ikke fik hjælp til at bearbejde.
”Dengang var der ingen hjælp at hente – ikke ud over en snak med naboen,” fortæller han.
Gennem kombineret tegne- og samtaleterapi har Thorsten fået luft for en skyldfølelse, som har plaget ham voldsomt, siden hans udsendelse – ikke på grund af noget han gjorde, men noget, han ikke måtte gøre. Thorsten blev bedt om at tegne en tegning om hændelsen og fortælle dens historie:
En dag modtag de i lejren en melding om, at en lille dreng var faldet i en brønd og kun havde kort tid, før han ville omkomme af iltmangel. Thorsten er uddannet røgdykker og vidste, at han kunne hjælpe. Men han havde ikke taget sit certifikat indenfor militæret og kunne ikke godkendes til redningsaktionen. Drengen omkom, og skyldfølelsen over at have pareret ordre har plaget Thorsten lige siden.
Efter tegne- og fortællesessionen blev Thorsten bedt om at lukke øjnene og forestille sig drengen og hans mor. Og bede dem om forladelse. Det var et af mange skridt til, at han siden oktober har tøjlet P.T.S.D. uden medicin.