Fortsæt til indhold

Finder kniv og økse i vejkant i Albertslund

Politiet fandt mandag eftermiddag tre sække med ejendele, der tilhører den forsvundne Hafida Bourouih.

Samfund
Arkiv

To-tre affaldssække blev mandag eftermiddag fundet af Københavns Vestegns Politi i vejkanten langs Holsbjergvej i Albertslund. Indholdet af sækkene kan pege i retning af, at der er sket en forbydelse med den forsvundne 39-årige Hafida Bourouih, der har været meldt savnet siden fredag.
Politiets teknikere undersøgte sækkene, der viste sig at indeholde noget sengetøj, en pung og en taske, der tilhører den eftersøgte marokkanske kvinde. Desuden indeholdt sækkene en køkkenkniv og en økse.
"Sengetøjet, tasken og pungen ved vi, tilhører Hafida Bourouih", siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby til Eb.dk. Af hensyn til den videre efterforskning har hun ikke ønsket at kommentere fundet af kniven og øksen yderligere.
Den 39-årige mor til to drenge på to og fire år blev sidst set torsdag eftermiddag klokken 16.30, hvor hun hentede sine børn i daginstitution nær bopælen i Glostrup.
Hun var på besøg i Hedehusene onsdag aften til lidt over midnat natten til torsdag. Siden er hun ikke set. Hafida Bourouih er ca. 157 cm Fredag blev Hafida Bourouihs 40-årige mand anholdt og sigtet for drab. Han nægtede sig dog skyldig.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen.
Henvendelse i dagtimer på hverdage til vicepolitiinspektør Charlotte Skovby, mobil 72 58 75 90.Efterforskningsenheden, Personfarlig Kriminalitet, eller på telefon 43 86 14 48.