Fortsæt til indhold

Gentofte Sø får 1500 små ål

Efter den store fiskedød er Gentofte Sø blevet beriget med nyt liv

Samfund
Af Annette Houman

Gentofte Sø blev forleden beriget med 1500 små ål til erstatning for dem, der gik tabt ved den store fiskedød i søen for nogle år siden.
Det er Lystfiskerforeningen af 1886, der siden 1899 har stået bag den årlige udsætning af åleyngel i Gentofte Sø, som ikke har direkte kontakt til Øresund. Foreningen plejer fiskebestanden med kærlig hånd ved udsætninger og har fiskeretten i søen.
"Man kan være heldig at se nogle af de gamle ål, tykke som barnearme, stå tæt ved søbredden. Dem fisker vi ikke. De skal nydes af dem, der går rundt om søen. De er en del af Gentofte Søs herlighedsværdi, lige som de store Karper var det", fortæller Torben Wilken fra foreningen.