Sven har udtænkt ny og billig stormflods-løsning
Sven Wulff fra Jyllinge skal på tirsdag til møde med Roskilde Kommune, hvor han vil fremlægge to nye løsninger, der uden et dige langs Værebro Å vil sikre området mod endnu en stormflod
Spillet om at sikre Jyllinge Nordmark mod en ny stormflod er i fuld gang.
Roskilde Kommunes rådgivningsfirma Grontmij peger på et mobilt dige langs fjorden og Værebro Å, mens grundejerne i nordmarken hellere vil sikre deres huse med et fast dige.
Ingen af løsningerne vækker dog begejstring hos ingeniør Sven Wulff på Høgevænget i Jyllinge.
"Jeg har sendt et anderledes og alternativt forslag til kommunen," skrev han i sidste uge i en mail til Lokalavisen Egedal.
Og et møde med Sven Wulff bekræftede, at hans tanker og ideer ligger langt fra Grontmijs forslag.
"Et mobilt dige er alt for usikkert. Hvis beredskabsstyrelsen skal ud og opsætte et 3,5 kilometer langt mobilt dige få timer før en stormflod, så vil de blive udsat for en hel uoverkommelig opgave," siger han og fortsætter:
Fast dige kun langs fjorden
"Derfor har jeg fremlagt to forslag, hvor kommunens 2,6 kilometer dige langs Værebro Å i begge tilfælde bliver erstattet med en sluse i åen og et kort dige cirka 150 meter på nordsiden af åen. I begge forslag vil der langs fjorden være et fast dige med en højde på 2,40 meter og en bredde på 10 meter gående fra Løndager Strandpark op til åen, men i det ene forslag placerer jeg slusen ved åens udmunding, mens jeg i det andet forslag fortsætter diget cirka 300 meter langs åen og placerer slusen cirka ved Gyvelvej. Slusen vil altid være åben for både vandstrøm og gennemsejling. Kun i forbindelse med en stormflod skal den lukkes. Samtidig skal der startes en pumpe, som skal pumpe vandet fra åen over på fjordsiden af slusen."
"Hvilken af dine to forslag hælder du mest til?"
Forslaget med slusen for enden af åen er absolut det bedste. Det giver det korteste dige, som er nemt at lave, da jorbundsforholdene langs kysten er bedre end jorbundsforholdene langs åen. Denne løsning kan realiseres på tre-fire måneder, men det kræver at man kan få tilladelse til at etablere det 150 meter lange dige på nordsiden af åen, som kommer til at ligge i et Natura 2000-område. Problemet med Natura 2000 kan undgås, hvis slusen placeres ved Gyvelvej."
Slipper for vandpølser
"Hvad gør dine forslag bedre end Grontmijs?"
"Udover at det er langt billigere og kan etableres hurtigere, så slipper vi også for et skæmmet landskab samt problemer med vandpølser og mobile lukkemekanismer ved de små havne. Løsningen er også permanent, så beredskabsstyrelsen skal kun lukke slusen og starte pumpen, hvis der kommer en stormflod.
Sven Wulff har i selskab med firmaet Hede Danmark udarbejdet de to forslag, som samlet set - afhængig af slusepumpens størrelse - vil koste cirka fem eller syv millioner kroner.
"Da Grotmij har estimeret prisen på deres løsning op til 29 millioner kroner, vil det i sidste ende betyde en væsentlig mindre egenbetaling for beboerne. Derudover foreslår jeg, at kommunen kan deltage i finansieringen ved at etablere en sti med bænke på toppen af diget langs fjorden," siger Sven Wulff.
På tirsdag skal han en tur til Roskilde Kommune for at fremlægge sin stormflodssikring.
Formand vil ikke sige noget
"Vi må se, hvad kommunen siger til planen. Nu har jeg i hvert fald gjort mit til at finde en bedre løsning end Grontmijs," siger han.
Jonas Bejer Paludan (Ø), formand for Klima- og Miljøudvalget, har selv inviteret Jyllinge-borgeren, men han holder kortene inde til kroppen, når snakken falder på det nye forslag.
"Det er et fedt tiltag fra Sven Wulff. Det er altid dejligt, når borgere byder ind med løsninger. Alle sten skal da også vendes, inden vi til oktober træffer en beslutning for Jyllinge Nordmark," siger Jonas Bejer Paludan.
"Men hvad synes du helt konkret om hans forslag?"
"Det vil jeg vente med at udtale mig om til Sven Wulff har præsenteret det."
"Grontmijs forslag kan koste op imod 29 millioner kroner, mens hans forslag ligger på knap syv millioner. Spiller det ind i jeres beslutning"?
"Det må vi se, men nu skal Sven Wulff først uddybe sit regnestykke, som naturligvis ville give en anden egenbetaling."