Løkkes selfie
Som traditionen byder tager Cirkusrevyen aktuelle emner samt markante og kendte mennesker under “kærlig behandling”. Forleden kiggede Lars Løkke Rasmussen forbi som gæst i Cirkusrevyen, og oplevede Lisbet Dahl rulle sig ud på scenen som en tro kopi af sig selv.
Nummeret får hver aften latteren til at rulle, og i går var ingen undtagelse. Alle i teltet - inklusiv Lars Løkke selv - fik sig et godt grin.
Lars Løkke og Lisbet Dahl mødtes i pausen og fik sig en snak, mand til mand. og der blev samtidig tid til at tage et selfie til scrapbogen.
Lisbet Dahl har god erfaring med at træde ind i rollen som den kendte politiker. Sidste år modtog hun en hæderspris, hvor hun blandt andet blev rost for at spille Løkke "bedre end han selv kunne have gjort det”.