Sådan vil Bjarke Ingels bruge 1.000.000.000 kr.

Den 29. juli løftede stjernearkitekten Bjarke Ingels og Givskud Zoos Richard Østerballe sløret for denne nye vision for den gamle løvepark.
“Bjarke Ingels Group har fået forholdsvist frit slag om den nye plan,” sagde Richard Østerballe, der er direktør i Givskud Zoo, på pressemødet.

Cykle blandt dyrene

Bjarke Ingels viste på pressemødet en powerpoint, der viste, hvordan han ser fremtidens Givskud Zoo.
“Det skal være en zoologisk have, der er skabt til dyrene,” siger den 39-årige arkitekt, der er bosat i New York.
Det mener han allerede i høj grad, at Givskud Zoo er. Her kan man køre rundt i sin bil og se på løver med lukkede ruder. Men han vil gerne udvide dette koncept og få folk ud af bilerne. I fremtiden skal man kunne cykle forbi dyrene - også på vandet i en slags vandcykler. Ideen er, at cyklerne skal være indkapslede på en måde, så man er i sikkerhed. Man skal også kunne svæve hen over dyrene.
“Vi har tænkt meget i, at grænserne mellem dyrene og gæsterne skal være så usynlige som muligt, uden at det går ud over sikkerheden. For eksempel kan en sikkerhedsgrænse til nogle dyr blot være vand, eller luft, fordi man svæver hen over dem. Måske vil man kunne klatre med berberaber,” siger Bjarke Ingels.

Plads til dyr og mennesker

Der skal laves et stort 'krater' i midten af Givskud Zoo, som skal være 'menneskenes verden', men uden for krateret er det meningen, at landskabet så vidt muligt skal være på dyrenes præmisser. Her vil tre sammenhængende oplevelseslandskaber hver især repræsentere kontinenterne Asien, Afrika og Amerika. Anlægget indrettes så naturtro og autentisk som muligt.

Dyr plan

Første fase af projektet vil blive indviet i 2019, men den fulde virkeliggørelse af planen vil tage mindst ti år ifølge Richard Østerballe.
“Det er en plan, som koster en milliard at udføre, så det kræver at vi får fundraiset en masse penge,” siger han.
Det lyder som mange penge at skaffe, og Richard Østerballe udelukker heller ikke, at det fulde beløb ikke kan hentes ind. Hvis det skulle ske, at det ikke lykkedes, vil det dog ikke spolere planen.
“Planen kan også udføres i mindre skala, hvis vi ikke skaffer midlerne til at indføre planen i fuld skala,” siger Richard Østerballe.