Fejl på signaler, skilte og højtalere
Opdateret 12.45: Banedanmarks systemer begynder at fungere igen over hele Sjælland og det betyder, at DSB igen kører tog på alle strækninger, men med ændringer indtil i eftermiddag.DSB kan dog ikke køre alle tog, som situationen er nu. Du må derfor regne med store forsinkelser og færre tog over Sjælland. Banedanmark vurderer, at alle tog kører igen og til tiden ved 14-tiden.
Togkaos hersker tirsdag morgen og formiddag, og der er stadig fejl på signaler, skilte og højttalere på Sjælland, men enkelte tog kan nu køre på hovedstrækningen mellem København H - Roskilde - Ringsted - Korsør, da teknikere er sendt ud for at betjene stationerne manuelt, oplyser DSB.
Her er et overblik:
Der kører togbusser på Kystbanen mellem Helsingør og Klampenborg. Mellem Klampenborg og København H, henvises til S-tog, som kører normalt. Mellem København H og Københavns Lufthavn henvises til intercitytog eller Metroen. Mellem Københavns Lufthavn og Malmø kører der tog.
Der kører togbusser mellem Hvalsø, Holbæk og Kalundborg - togene kan køre mellem Hvalsø-Roskilde-København H.
Du må derfor regne med store forsinkelser og færre tog over Sjælland, og DSB havde klokken 10.20 har ingen prognose for, hvornår togene kan køre normalt.
Metroen og bybusserne kører normalt.
Du kan desværre heller ikke regne med, at Rejseplanen er opdateret.