De sidste optagelser til filmen Radiator kom i ’kassen’
Morten Korch ville have været misundelig, hvis han havde set, de sidste optagelser til filmen Radiator.
I slutningen af juli dannede bølgende kornmarker og skyggen fra gamle egetræer, rammerne om de sidste optagelser, til filmen Radiator.
Grundlæggerne af, filmselskabet og foreningen 'SAMMEN FILM', er Jacob Brick, Ole Sørensen, Mark Kruse, Regitze Malmgren og mange, mange flere.
”SAMMEN FILM, hedder vi, fordi vi alle har en tro på, at alle har noget at byde på og at vi sammen kan hjælpe hinanden, med at virkeliggøre vores drømme og nå vores mål;” siger Jacob Brick, og fortsætter:
”Vores hoved formål er, at lave fim, som inspirerer, tilskueren, til at reflektere over eget liv og handlinger. Interessen for SAMMEN FILM er stor og gruppen forøges dagligt, af entusiastiske mennesker, som enten ønsker at skrive manuskripter, filme, spille skuespil eller på anden måde beskæftige sig med film, som udtryksform. ”
”Vores målsætning er at skabe et fysisk samlingspunkt, for alle i kommunen, som ønsker at arbejde eller uddanne sig inden for film og medie branchen.,” siger Jacob, og han slutter:
”Nu skal filmen klippes, og redigeres og der skal laves musik til filmen. Vi forventer at den er færdig omkring 1. september og håber at få mulighed for at holde en rigtig præmiere, med alt hvad der til hører, i den gamle biograf.. hvor ellers? Film skal jo ses i biografen, som en mand med hat en gang sagde.”